Her var fantastisk, og for at det ikke skulle være løgn, var der en kænguru på stranden som gjorde os selskab til stor morskab for drengenesøndag den 30. december 2007
Lucky bay
Her var fantastisk, og for at det ikke skulle være løgn, var der en kænguru på stranden som gjorde os selskab til stor morskab for drengene
Juleaften
Der danses rundt om træet og synges. Johanne er så glad for bolden at den får lov at være medJuleferie i Esperance
Lad mig slå det fast en gang for alle. Esperance er omgivet af smuk natur. Vi troede jo ikke vi kunne finde flottere strande, men da vi først så hvad Esperance havde at byde på, måtte vi pænt tage det i os igen. Her lå de mest fantastiske paradisagtige bounty strande som perler på en snor. Helt unikt, og vejret var med os fra starten af, allerede da vi var på vej til Esperance klarede det op, og der var masser af sol i alle 5 dage. Det var jo jul, så vi havde lige de sidste juleforberedelser der skulle ordnes inden vi var klar. Vi havde jo købt juletræet, så drengene pyntede det med stor iver og kunne stå længe og beundre det efterfølgende. Vi placerede det på et bord, lagde pakkerne ved siden af og under bordet, og da vi havde spist en udsøgt julemiddag af salat, bagte kartofler og gode bøffer, dansede vi rundt om juletræet og skrålede det bedste vi havde lært. Det må have været en oplevelse for vores naboer, der jo for det første ikke holder jul d. 24, og for det andet vel sagtens heller ikke danser om juletræet. Det var nemlig så varmt, at alle dørerne stod på vid gab, så alle kunne følge med i vores jul. Sikken smuk klang der var. Rasmus og Emil stemte i der hvor de kendte teksten, Johanne sang vist mest trala la, jacob der ikke ejer en tone i livet og mig selv der synger pænt falsk!!!!!!!!!!!! Vi var heldigvis ligeglade, fik sunget de gode danske salmer og sluttet af med Nu er det jul igen og på ægte Kjeldgaard maner rundt i hele huset. (2 rum) Så var det gave tid, og drengene flåede papiret af deres og blev super glade for det de fik, så det var en sand fornøjelse.
Risalamanden var byttet ud med is, det passede også bedre til varmen.
Juledagende brugte vi til familiehygge og vi besøgte nogle af de smukke strande. Vi besøgte også woody island, sejlturen derud blev fantastisk, vi så delfiner i massevis svømme ved siden af båden. Drengene og jeg fik snorklet lidt ude ved øen.
Efter 5 dage i luksus pakkede vi sammen og gjorde klar til endnu en af de store udfordringer, vi skulle krydse The great nullarbor, en lang lang øde strækning. Det tog os 3 dage, det var hårdt, men også oplevelsesrigt og flot. Vi stoppede bla i grænsebyen Eucla, hvor vi gik en tur ned til stranden da vi ankom. Her havde naturen lavet kæmpe sanddynger og pludselig gik der legebarn i os alle, og vi løb op og ned af disse 10 meter høje dynger og morede os alle gevaldigt!!!!!!
Fra Eucla til Ceduna hvor vi opholder os nu er der 500 km, og da vi lige havde tanket i Eucla og Jacob har bestemt sig for at den tankfuld sagtens kan holde hele vejen til Ceduna, så skulle der jo ikke tankes på nogle af de 3 steder vi havde mulighed for undervejs, hvilket resulterede i at vi løb tør for benzin ude midt i ingenting i 40 graders varme med 3 trætte børn på bagsædet. Spørg lige om jeg var irriteret på ham?????????????? Lige præcis det med at løbe tør for benzin er nok noget jeg IKKE gider, og jeg fatter simpelthen ikke at man skal køre måleren helt i bund. Men sådan er vi jo forskellige, og Jacob var da heller ikke spor stolt af situationen da han satte havari blinket på, steg ud og ventede på en barmhjertig sjæl. Heldigvis havde den næste bil der kom en reservedunk (For sådan en har vi jo heller ikke, det er nemlig ikke nødvendig ifølge min kære mand!!!!!!!) fyldt med diesel, og han lod os købe indholdet til billige penge, så vi kunne trille hele vejen ind til byen og tanke op, inden vi fandt vores campingplads hvor teltene skulle rejses igen efter en hel uge i taskerne!!!!!
Imorgen igen går turen allerede videre til Port Augusta, hvor vi holder nytårsaften. Det bliver nok ikke den helt store fest, inden vi har fået tilbagelagt de 500 km, slået teltene op igen, fået et dyp i poolen og handlet lidt ind, spist vores aftensmad, s¨er krudtet nok brændt af os tror jeg. Men vi vil da lige benytte lejligheden til at ønske alle jer derhjemme et rigtig godt nytår, tusind tak for alle julehilsenerne, det er bare dejligt at få en hilsen hjemmefra.
Risalamanden var byttet ud med is, det passede også bedre til varmen.
Juledagende brugte vi til familiehygge og vi besøgte nogle af de smukke strande. Vi besøgte også woody island, sejlturen derud blev fantastisk, vi så delfiner i massevis svømme ved siden af båden. Drengene og jeg fik snorklet lidt ude ved øen.
Efter 5 dage i luksus pakkede vi sammen og gjorde klar til endnu en af de store udfordringer, vi skulle krydse The great nullarbor, en lang lang øde strækning. Det tog os 3 dage, det var hårdt, men også oplevelsesrigt og flot. Vi stoppede bla i grænsebyen Eucla, hvor vi gik en tur ned til stranden da vi ankom. Her havde naturen lavet kæmpe sanddynger og pludselig gik der legebarn i os alle, og vi løb op og ned af disse 10 meter høje dynger og morede os alle gevaldigt!!!!!!
Fra Eucla til Ceduna hvor vi opholder os nu er der 500 km, og da vi lige havde tanket i Eucla og Jacob har bestemt sig for at den tankfuld sagtens kan holde hele vejen til Ceduna, så skulle der jo ikke tankes på nogle af de 3 steder vi havde mulighed for undervejs, hvilket resulterede i at vi løb tør for benzin ude midt i ingenting i 40 graders varme med 3 trætte børn på bagsædet. Spørg lige om jeg var irriteret på ham?????????????? Lige præcis det med at løbe tør for benzin er nok noget jeg IKKE gider, og jeg fatter simpelthen ikke at man skal køre måleren helt i bund. Men sådan er vi jo forskellige, og Jacob var da heller ikke spor stolt af situationen da han satte havari blinket på, steg ud og ventede på en barmhjertig sjæl. Heldigvis havde den næste bil der kom en reservedunk (For sådan en har vi jo heller ikke, det er nemlig ikke nødvendig ifølge min kære mand!!!!!!!) fyldt med diesel, og han lod os købe indholdet til billige penge, så vi kunne trille hele vejen ind til byen og tanke op, inden vi fandt vores campingplads hvor teltene skulle rejses igen efter en hel uge i taskerne!!!!!
Imorgen igen går turen allerede videre til Port Augusta, hvor vi holder nytårsaften. Det bliver nok ikke den helt store fest, inden vi har fået tilbagelagt de 500 km, slået teltene op igen, fået et dyp i poolen og handlet lidt ind, spist vores aftensmad, s¨er krudtet nok brændt af os tror jeg. Men vi vil da lige benytte lejligheden til at ønske alle jer derhjemme et rigtig godt nytår, tusind tak for alle julehilsenerne, det er bare dejligt at få en hilsen hjemmefra.
lørdag den 22. december 2007
Little beach
En af de skønne strande vi besøgte var denne perle, Little beach ved two peoples bay. Utrolig smuk og uberørt. Det eneste vi manglede var noget sol!!!!Amazing Albany
Albany er en utrolig flot by med smukke og forskelligartede kyststrækninger. Vi har været lidt rundt i både øst og vest for at se os omkring, men vi har også bare nydt campingpladsen og slappet af. Vi ligger med en skøn strand 50 meter fra os, så vi både falder i søvn og vågner op til bølgebrus, DET er fantastisk.
Vejrmæssigt er det blevet lidt bedre, regnen er stoppet, men det er stadig overskyet og køligt, så egentligt dansk sommervejr.
Vi har 2 dage til jul. Drengene tæller ned og glæder sig utrolig meget. Vi har købt et juletræ, et fint lille plastik juletræ med ledning som når det er tændt lyser i mange forskellige farver!!!!!! Granduften må vi tænke os til, ligeså med risalamanden. Jeg kan ikke finde noget der minder om grødris!!! Drengene synes det er noget rod vi flytter så meget rundt, de mener at chancen for at julemanden finder dem mindskes i takt med at vi hele tiden skal bo nye steder. Emil går meget op i hvad der mon gemmer sig i gaverne. Du skal ikke sige hvad det er, kun ja eller nej siger han og spørger så ind til hvad han tror det kan være. Det er svært at være 5 år og så holde spændingen ud. Rasmus siger jeg glæder mig altså så meget at jeg har helt ondt i maven. Johanne er ligeglad, hun hygger sig og siger flere og flere ord hver dag.
Imorgen kører vi 500 km videre til Esperance. Vi har lejet en lejlighed i 5 dage. Esperance har vi hørt meget godt om. Bla skulle de have nogen af verdens flotteste strande. Det er svært for os at forestille sig at de kan blive meget bedre end dem vi besøger i øjeblikket, de er mildest talt spektakulære.
Vejrmæssigt er det blevet lidt bedre, regnen er stoppet, men det er stadig overskyet og køligt, så egentligt dansk sommervejr.
Vi har 2 dage til jul. Drengene tæller ned og glæder sig utrolig meget. Vi har købt et juletræ, et fint lille plastik juletræ med ledning som når det er tændt lyser i mange forskellige farver!!!!!! Granduften må vi tænke os til, ligeså med risalamanden. Jeg kan ikke finde noget der minder om grødris!!! Drengene synes det er noget rod vi flytter så meget rundt, de mener at chancen for at julemanden finder dem mindskes i takt med at vi hele tiden skal bo nye steder. Emil går meget op i hvad der mon gemmer sig i gaverne. Du skal ikke sige hvad det er, kun ja eller nej siger han og spørger så ind til hvad han tror det kan være. Det er svært at være 5 år og så holde spændingen ud. Rasmus siger jeg glæder mig altså så meget at jeg har helt ondt i maven. Johanne er ligeglad, hun hygger sig og siger flere og flere ord hver dag.
Imorgen kører vi 500 km videre til Esperance. Vi har lejet en lejlighed i 5 dage. Esperance har vi hørt meget godt om. Bla skulle de have nogen af verdens flotteste strande. Det er svært for os at forestille sig at de kan blive meget bedre end dem vi besøger i øjeblikket, de er mildest talt spektakulære.
onsdag den 19. december 2007
slanger og krybdyr
Så kom dagen også hvor vi så den første slange i naturen. Vi var på vej ud af en nationalpark da den pludselig snoede sig på vejen 5 meter foran os, en 1,5 meter lang brun ting, som en australier mente var en tiger snake. (Ja hvad ved vi??) Jacob var cool, han stod med Johanne på armen og komanderede med mig mht at få øjeblikket foreviget, og jeg nåede det også kun lige, den var hurtig væk igen!!!!! Leguaner og andre forstørrede firben ser vi af og til, kønne er de ikke!!!!!!!!!!!!!
julehilsen fra down under
RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR TIL JER ALLE. TAK FOR DE MANGE MAILS OG SMS VI FÅR, DET ER SKØNT AT HØRE NYT FRA DK. KNUS OS ALLE
træbestigning
60 meter opad!!!! Godt til mors lårbasser, og selv om drengene synes det var så snyd de ikke måtte, så var det ikke for børn
grotter, fantastiske strande og den berømte tree top walk
Efter et par dage i Perth hvor vores stakkels lånte vaskemaskine kørte uafbrudt i 36 timer var vi klar til at køre sydpå til Busselton. Det var et noget anderledes og meget mere frodigt landskab der ventede os i forhold til hvad vi kom fra. Der var rent faktisk en græsplæne vi kunne rejse vores telte på, så det var en sand fornøjelse. Området omkring Busselton har den ene mere fantastiske sandstrand efter den anden, derudover er der i sæsonen gode muligheder for at spotte hvaler. Vi var desværre et par måneder for sent på den til det, så vi måtte nøjes med områdets andre attraktioner, hvilket bla. indebar et besøg i Ngilgi cave. Det var en stor og meget imponerende grotte, og det var ikke den nemmeste opgave at have Johanne med dernede, damen vil jo det hele selv, og vi kunne ikke lade hende gå rundt alene, det var alt for farligt, hun kunne let falde ned i dybet, så det var ind imellem en utilfreds pige vi havde med rundt, men hun overgav sig da i et kompromis om at holde mor i hånden.
Den sidste dag i Busselton fik vi pludselig danske tilstande, det regnede stort set hele dagen, og det var et vådt telt vi måtte pakke ned da vi tog videre, og derfor blev det også til en overnatning på motel i byen Denmark natten efter. (Teltlivet er altså sjovere i tørvejr)
I Denmark var der ikke meget dansk at komme efter udover vejret som fortsat ikke artede sig, så vi tog hurtigt videre her til Albany, hvor vi regner med at blive de næste 5 dage. Regnen er heldigvis holdt op, men det er stadig overskyet.
På køreturen hertil gjorde vi holdt ved flere store naturoplevelser, bla var der et træ vi kunne bestige, det var 60 meter højt, og drengene mente helt klart at de godt kunne, men det endte med kun at blive mig, det var ikke for børn. Det var det derimod da vi gik den 600 meter lange berømte tree top walk oppe blandt trækronerne på en hængebro. Fantastisk udsigt.
Nede ved Denmark stødte vi på den indtil nu skønneste strand med flotte klippeformationer, det blev dog kun til en gåtur og fotografering pga vejret, men smukt var det.
Nu nærmer tiden sig jo snart jul, det er ikke så nemt at piske en julestemning op her, selv om drengene gør hvad de kan med nedtælling osv.De er også i fuld sving med at lave julepynt til juletræet, der bliver lavet stjerner og hjerter i stor stil. Idag skal jeg have ordnet de sidste julegaver, så kan vi med ro i sinde lade den 24. komme. Vi har godtnok truet drengene med at de skal vente til d.25, for det gør man hernede, men jeg tror ikke de synes det var så fantastisk en ide........ ;-)
Den sidste dag i Busselton fik vi pludselig danske tilstande, det regnede stort set hele dagen, og det var et vådt telt vi måtte pakke ned da vi tog videre, og derfor blev det også til en overnatning på motel i byen Denmark natten efter. (Teltlivet er altså sjovere i tørvejr)
I Denmark var der ikke meget dansk at komme efter udover vejret som fortsat ikke artede sig, så vi tog hurtigt videre her til Albany, hvor vi regner med at blive de næste 5 dage. Regnen er heldigvis holdt op, men det er stadig overskyet.
På køreturen hertil gjorde vi holdt ved flere store naturoplevelser, bla var der et træ vi kunne bestige, det var 60 meter højt, og drengene mente helt klart at de godt kunne, men det endte med kun at blive mig, det var ikke for børn. Det var det derimod da vi gik den 600 meter lange berømte tree top walk oppe blandt trækronerne på en hængebro. Fantastisk udsigt.
Nede ved Denmark stødte vi på den indtil nu skønneste strand med flotte klippeformationer, det blev dog kun til en gåtur og fotografering pga vejret, men smukt var det.
Nu nærmer tiden sig jo snart jul, det er ikke så nemt at piske en julestemning op her, selv om drengene gør hvad de kan med nedtælling osv.De er også i fuld sving med at lave julepynt til juletræet, der bliver lavet stjerner og hjerter i stor stil. Idag skal jeg have ordnet de sidste julegaver, så kan vi med ro i sinde lade den 24. komme. Vi har godtnok truet drengene med at de skal vente til d.25, for det gør man hernede, men jeg tror ikke de synes det var så fantastisk en ide........ ;-)
onsdag den 12. december 2007
Shell beach
Shell beach var også et højdepunkt. Der er ingen sand, kun millionvis af små strandskaller. Super flot, men også meget varm og mange mange fluer
monkey mia, et højdepunkt
Efter Geraldton gik turen 450 km mere nordpå, og vi landede i en lille vindblæst by langt langt ude synes vi. Køreturen var gået formidabel, nu skulle vi så have teltene rejst og lavet lidt aftensmad osv inden børnene blev alt for utålmodige. At få teltene op at stå skulle vise sig at blive den største udfordring. Jorden var tør og stenhård. Det var ganske umuligt at få hamret pløkker i. (Konstaterede vi efter at have ødelagt 3) Samtidig blæste det en halv pelikan, så humøret fløj lige så stille med vinden. Jeg gik op i receptionen for at brokke mig over den hårde jord, han hev så en boremaskine frem i en så naturlig bevægelse at jeg kunne regne ud, at vi ikke var de første der havde haft dette problem på denne campingplads. Det var kun en lille hjælp, så ve prøvede at binde teltet fast til nogle stolper og så kun have pløkkerne halvt i nogle af stederne. Hvis vi syntes det blæste da vi kom, var det så intet imod hvad det gjorde om natten. Både Jacob og jeg lå i hver vores telt og håbede og krydsede hvad vi havde for at det skulle holde, det var nogle gevaldige vindstød vi fik. Samtidig med at det var helt ørkenagtig, så sandet føg om ørene på os. Jo jo camping livet længe leve. Et eller andet havde vi da gjort rigtigt, for teltet stod næste morgen, og det var med oprejst pande at vi tog på delfintur til Monkey Mia. Det var en super oplevelse. Fiskerne har i mange år smidt deres fiskeaffald ud et bestemt sted oppe ved monkey mia, og det har gjort at der hver morgen kommer mellem 5 og 20 delfiner ind for at blive fodret. Vi stod så der i strandkanten og spejdede efter finnerne, og pludselig kunne vi se dem, der var 4 store og en lille unge. De kom helt ind, og både Rasmus og Emil prøvede at give dem en fisk inden de svømmede ud i havet igen. Det var en rigtig sjov oplevelse.
Dagen efter var vi på en sejltur, hvor vi bla spottede kæmpe havskildpadder, delfiner i massevis samt dugeons.(De ligner søløver)
Resten af tiden i monkey mia brugte vi på de flotte strande i området samt poolen på campingpladsen, som var i særklasse god. (Det kunne så opveje blæsten og den knastørre sandjord lidt)
Efter 3 dage i blæst drog vi sydpå igen, vi kørte ned til The pinnacles, et skønt og flot område. Vi var vældig betaget af disse mange sten i forskellige størrelser, selvom Emil godtnok hellere ville have været en tur i BR. Vi har ellers prøvet at forklare drengene at nogle dage laver vi mest børneting, mens vi andre dage laver mest voksne ting, men for et kort øjeblik knækkede filmen lidt, han blev heldigvis hurtig god igen, og nød turen, især da vi besøgte et udkigtspunkt og man kunne få masser af fart på ned at en kæmpe sandbakke. Det var skønt at komme væk fra blæsten, desværre betød det så at der var en del fluer, og hvis man synes de kan være irriterende i Danmark, så skulle man virkelig tage herned, da kan man da snakke om at være irriterende, de forfølger bare en konstant og kravler både ind i næse og ører, det er til at blive vanvittig af.
Nu er vi tilbage i Perth, vi har 2 overnatninger i en lejlighed hvor vi skal have vasket tøj og ladet op til en ny omgang i teltet. Vi drager sydpå i overmorgen, og regner med at have et par stop inden vi d 23 lander i Esperance hvor vi skal holde jul.
Det går i øvrigt supergodt med Rasmus skolearbejde. Han er flittig og selvom han har dage hvor bøgerne er i tasken, så slutter han næsten altid af med en halv times godnat læsning for Emil. Så ligger drengene der på deres luftmadrasser inde i teltet med pandelygte på mens Rasmus læser Søren og Mette, det er simpelthen for sødt.
Dagen efter var vi på en sejltur, hvor vi bla spottede kæmpe havskildpadder, delfiner i massevis samt dugeons.(De ligner søløver)
Resten af tiden i monkey mia brugte vi på de flotte strande i området samt poolen på campingpladsen, som var i særklasse god. (Det kunne så opveje blæsten og den knastørre sandjord lidt)
Efter 3 dage i blæst drog vi sydpå igen, vi kørte ned til The pinnacles, et skønt og flot område. Vi var vældig betaget af disse mange sten i forskellige størrelser, selvom Emil godtnok hellere ville have været en tur i BR. Vi har ellers prøvet at forklare drengene at nogle dage laver vi mest børneting, mens vi andre dage laver mest voksne ting, men for et kort øjeblik knækkede filmen lidt, han blev heldigvis hurtig god igen, og nød turen, især da vi besøgte et udkigtspunkt og man kunne få masser af fart på ned at en kæmpe sandbakke. Det var skønt at komme væk fra blæsten, desværre betød det så at der var en del fluer, og hvis man synes de kan være irriterende i Danmark, så skulle man virkelig tage herned, da kan man da snakke om at være irriterende, de forfølger bare en konstant og kravler både ind i næse og ører, det er til at blive vanvittig af.
Nu er vi tilbage i Perth, vi har 2 overnatninger i en lejlighed hvor vi skal have vasket tøj og ladet op til en ny omgang i teltet. Vi drager sydpå i overmorgen, og regner med at have et par stop inden vi d 23 lander i Esperance hvor vi skal holde jul.
Det går i øvrigt supergodt med Rasmus skolearbejde. Han er flittig og selvom han har dage hvor bøgerne er i tasken, så slutter han næsten altid af med en halv times godnat læsning for Emil. Så ligger drengene der på deres luftmadrasser inde i teltet med pandelygte på mens Rasmus læser Søren og Mette, det er simpelthen for sødt.
onsdag den 5. december 2007
På telttur
Så er vi kommet til Geraldton, en lille kystby 450 km nord for Perth. Selve køreturen herop var meget ligeud, og vi så mange mange kænguruer ligge døde i vejkanten efter en tabt dyst mod en modkørende bil. MHT vores bil, så var vi kun lige kommet ud af Perth før det første warning sign poppede op. T-BELT stod der. Vi tjekkede jo alt hvad vi troede t-belt kunne være, uden det store held, og da vi kom frem og fik instruktionsbogen gravet ud af taske nummer 12, kunne vi konstatere at det var noget vi skulle på værksted med.!!!!!! FLOT, vi havde kørt i bilen i 3 dage- Nå Jacob tøffede ned til nærmeste toyota forhandler, og fik at vide at de kunne tage bilen d. 18. D 18!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Der er pænt lang tid til d. 18. Vi prøvede så at ringe rundt, vi vidste heller ikke om vi overhovedet måtte køre i bilen med det der skilt tændt, men efter meget ringen rundt fandt vi endelig ud af, at den tidligere ejer af bilen havde fået skiftet det der t-belt men bare ikke havde fået nulstillet skidtet, så alt skulle være helt fint. Vi åndede lettet op, NØD at bilen var som den skulle være i hele 3 timer indtil Rasmus lige skulle prøve om sidespejlet kunne holde til at man hængte sig i det. DET KUNNE DET IKKE!!!!!!!!!!!! Ned til toyota manden igen, hej hej, det er bare os fra før, hvornår kan vi så få et nyt sidespejl på???? Det kunne vi så imorgen så det var dejligt, alle var glade igen, og vi tog på sightseeing. Vi var kun kommet til det første sted og skulle videre derfra, så kunne bilen ikke starte!!!!!!!!!! Jeg ved ikke med jer, men vi er færdige med toyota!!!! Nå vi fik fat i nogle mænd der vidste lidt mere om biler end vi (Det siger bestemt ikke meget) de mente måske batteriet var røget, de skubbede bilen igang, og vi kørte så ned til vores gode ven toÿota manden som vi snart var på fornavn med. Hej hej, ja det er så os igen for 3 gang, nu vil bilen ikke starte, HJÆLP. Han kiggede lidt på det, startede så bilen uden problemer og mente set var starteren der havde sat sig fast før. Viste os hvor vi skulle banke hvis det skete igen. Vi kørte så derfra glade igen, og vi har ikke været der siden, og det er snart 8 timer siden, så det går den rigtige vej
Nå nok om bilen, da vi kom hertil, havde vi jo lige at par telte at rejse. Vi gik igang, og ret hurtigt fik vi brug for hjælp, altså de kunne da også godt have lagt en dansk instruktion ind!!!!! Men vores naboer kunne engelsk, og var ihærdige campister, så de hjalp os, og ret hurtigt var begge telte oppe, og vi kunne nyde lejr livet.
Vi har været en del rundt i byen (Udover hos toyotamanden) og har set diverse seværdigheder. Imorgen pakker vi sammen, kører (Hvis toyotaen vil) 400 km nordpå (når vi har fået sidespejlet sat på) og ender oppe ved monkey mia. Der skulle være tamme delfiner som kommer ind til stranden og bliver fodret, så det vil vi op og se.
Nå nok om bilen, da vi kom hertil, havde vi jo lige at par telte at rejse. Vi gik igang, og ret hurtigt fik vi brug for hjælp, altså de kunne da også godt have lagt en dansk instruktion ind!!!!! Men vores naboer kunne engelsk, og var ihærdige campister, så de hjalp os, og ret hurtigt var begge telte oppe, og vi kunne nyde lejr livet.
Vi har været en del rundt i byen (Udover hos toyotamanden) og har set diverse seværdigheder. Imorgen pakker vi sammen, kører (Hvis toyotaen vil) 400 km nordpå (når vi har fået sidespejlet sat på) og ender oppe ved monkey mia. Der skulle være tamme delfiner som kommer ind til stranden og bliver fodret, så det vil vi op og se.
lørdag den 1. december 2007
cottelsloe beach
Her er masser af meget meget flotte strande. Vi har udstyret børnene med hat og masser af solcreme, da solen er ekstrem hård hernede.
Klar til eventyr
Så er den første uge allerede gået. Vi har haft travlt med at ordne en masse praktiske ting, bla har vi fået købt en bil. Det er jo som I kan se en dejlig stor en med MASSER af bagagerumsplads, lige hvad vi har brug for så det er helt perfekt. Vi havde på forhånd bekymret os lidt om venstrekørsel, men det må jeg sige, Jacob tog det som en mand, satte sig ind bag rettet og køret uden at kny. Det er sin sag at køre i modsatte vejbane for første gang, dertil skal nævnes at australierne ikke har verdens bedste trafikkultur, de kører som det passer dem, og så starter vi lige i en storby i myldretiden. Jatak. Det gik bare så fint, men vi var lykkelige for vores navigation, så skulle vi trods alt ikke bekymre os om at finde vej, men KUN om at holde rigtige vejbane og ellers ikke køre nogen ned!!!
Ellers har vi fået købt ind til vores campingtur. Telte, luftmadrasser og ikke mindst et lille køleskab.(Bare så vi er sikkker på at få fyldt baggagerummet op, der skulle jo helst ikke være ledig plads deromme!!! ;-)
Planen er at vi på mandag tager nordpå, vi tager nok ikke så lang en tur den første gang, vi skal gerne have god tid til at slå vores telte op, det er jo ikke ligefrem en disciplin vi er specielt øvet i. (Men det kan vi jo blive)
Her i Perth har vi bla været i zoo, vi skulle ind og tjekke ud hvilke slanger vi kunne risikere at møde på vores vej!! ;-) Apropos, så havde Jacob nær fået hjertestop da han var ude og løbe i Kings park den anden dag. Man løber på en asfalteret sti der er ca 2 meter bred, men fordi han helst skal løbe i græs(Sådan er det når man bliver gammel) så var han måske også mere opmærksom på hvor han trådte. Da han så så en kæmpe slange ligge der lige foran ham, var han jo nær død af skræk, hoppede 2 meter op i luften og skreg. Lidt flovt da han 2 sekunder senere så det var en pind!!!!!!! Men altså jeg vil sige det er på en måde lidt mærkeligt at det man kigger efter når man løber ikke er om man træder i en vandpyt, men om man træder på en slange. (Hvilket jo så nok også er usansynligt, det er bare vores fobi der driller tror jeg)
Strandende her i west australien er rigtig flotte. Vi har været et par steder her i nærheden af Perth, det har bare blæst for meget til jeg turde lade drengene bade. De er ellers udstyret med surf board, og i deres fantasi er der ingen grænser for hvor store bølger de kan klare, og den eneste grund til at de ikke kan holde balance på dem i poolen er pga manglen på ordentlige bølger!!!!
Idag er det jo d. 1 dec. I den anledning vil vi gerne sige tusind tak til jer majbritt og Kasper for julekalendrene til os. Det var super godt fundet på, og vi glæder os til at komme igang med dem.
Vi håber I alle derhjemme har lidt decemberhygge, det har vi, den er bare meget anderledes end den plejer!!!!
Ellers har vi fået købt ind til vores campingtur. Telte, luftmadrasser og ikke mindst et lille køleskab.(Bare så vi er sikkker på at få fyldt baggagerummet op, der skulle jo helst ikke være ledig plads deromme!!! ;-)
Planen er at vi på mandag tager nordpå, vi tager nok ikke så lang en tur den første gang, vi skal gerne have god tid til at slå vores telte op, det er jo ikke ligefrem en disciplin vi er specielt øvet i. (Men det kan vi jo blive)
Her i Perth har vi bla været i zoo, vi skulle ind og tjekke ud hvilke slanger vi kunne risikere at møde på vores vej!! ;-) Apropos, så havde Jacob nær fået hjertestop da han var ude og løbe i Kings park den anden dag. Man løber på en asfalteret sti der er ca 2 meter bred, men fordi han helst skal løbe i græs(Sådan er det når man bliver gammel) så var han måske også mere opmærksom på hvor han trådte. Da han så så en kæmpe slange ligge der lige foran ham, var han jo nær død af skræk, hoppede 2 meter op i luften og skreg. Lidt flovt da han 2 sekunder senere så det var en pind!!!!!!! Men altså jeg vil sige det er på en måde lidt mærkeligt at det man kigger efter når man løber ikke er om man træder i en vandpyt, men om man træder på en slange. (Hvilket jo så nok også er usansynligt, det er bare vores fobi der driller tror jeg)
Strandende her i west australien er rigtig flotte. Vi har været et par steder her i nærheden af Perth, det har bare blæst for meget til jeg turde lade drengene bade. De er ellers udstyret med surf board, og i deres fantasi er der ingen grænser for hvor store bølger de kan klare, og den eneste grund til at de ikke kan holde balance på dem i poolen er pga manglen på ordentlige bølger!!!!
Idag er det jo d. 1 dec. I den anledning vil vi gerne sige tusind tak til jer majbritt og Kasper for julekalendrene til os. Det var super godt fundet på, og vi glæder os til at komme igang med dem.
Vi håber I alle derhjemme har lidt decemberhygge, det har vi, den er bare meget anderledes end den plejer!!!!
mandag den 26. november 2007
klar til afgang
Her står vi så i Kastrup klar til afgang, helt uvidende om hvad der venter os af strabadser.
Det skal så tilføjes at vi nu har fået styr på visum, vi har fået vores klapvogn igen, og vi har en bil i kikkerten som vi regner med at købe.
søndag den 25. november 2007
Nu er vi igang
Ja det er jo en herlig fornemmelse at stå her i nederdel og top og skrive det første indlæg fra down under.
Vi forlod Herning banegård onsdag formiddag på pæn hektisk maner. Vi havde knoklet de foregående 2 døgn med at få huset gjort klar og få vores sager pakket ned. Hvad jeg regnede med skulle være 4-5 store tasker og 3 håndbaggage, viste sig at blive til 10 store tasker og 6 håndbaggage, dertil vores klapvogn, weekend sengog 4 bæreposer. Det var et bjerg af tasker der stille og roligt tårnede sig op i køkkenet på rosenholmvej, og jeg kunne stille mærke panikken komme kravlende, jeg kunne jo godt se at det endte med mission impossible!!!! Jacob var dog total cool, han kiggede bare på bjerget, konstaterede at der var meget, spurgte til om vi kunne undvære noget, jeg kunne så til nød fjerne en trøje og et par bukser hist og pist, men det hjalp overhovedet IKKE på antallet af tasker. Rolig skat, vi køber en større bil når vi kommer derned. Så nu var problemet bare at komme det. Det var så det vi var påbegyndt den onsdag formiddag d. 21. Vi havde pakket vores egen bil, min mor havde klapvogn og en giga taske, majbritt havde resten, så intet mindre end 3 biler hjalp vores baggage til banegården. Jeg lod være med at kigge for meget på taskerne i toget, vi hyggede os med børnene og koncentrerede os om det. I København var min lillebror Torben forsinket, men nå ja vi kan vel også ligeså godt lære at klare det selv, så vi fik rent faktisk slæbt børn og baggage ud af toget inden det fortsatte. Første sejr i hus!! Med Torbens hjælp gik turen til vandrehjemmet, derefter til fodboldlandskamp inden vi trætte kunne få noget søvn inden rejsen for alvor startede.
Vi fløj over London, derfra skulle vi have været over hong kong, men der var første forsinkelse, og vi blev istedet konverteret til singapore airlines og via singapore til Perth hvor vi så landede med et par timer forsinkelse. Turen gik faktisk godt, bortset fra at Emil var små syg og kastede op nogle gange, så han til sidst måtte gå rundt i Johannes lyserøde natbukser fordi vi ikke havde mere skiftetøj. Børnene klarede de lange flyveture rimelig godt, vi havde da små kriser undervejs, men alt i alt var vi vældig tilfredse. Da vi så endelig landende i Perth, startede vores problemer, det viste sig at drengene ikke havde noget visum. Der var sket en fejl i alt papir arbejdet, men summa sumarum, vi kunne være blevet sendt med det første fly retur. Jeg var grædefærdig. Vi var nu rimelig trætte, og lunten var ekstrem kort. Immigrationsmanden ville se om han kunne hjælpe os mens vi hentede baggagen ved båndet. Der kom så kun det halve af den, resten lå formentlig i Hong kong. FLOT. Den rare immigrationsmand forbarmede sig over drengenen (og os) og gav dem 3 måneders visum, så nu kan jeg så i morgen starte forfra med at søge visum så vi kan få de 9 måneder vi vil have. Jeg er ikke lige alt for gode venner med my planets visum afdeling, det får han besked om imorgen når kontoret åbner.
Vores manglende tasker fik vi dagen efter, så nu mangler vi kun vores klapvogn og rygbærer og visum forlængelse i at alt er som det skal være.
Vi har alle haft mere eller mindre jetlag, mest johanne, som har svært ved at finde ud af at dag er blevet nat og omvendt, men jeg tror det er ved at lykkedes.
Idag har vi sejlet fra Perth til Fremantle, fået set lidt af byen osv. Drengene kunne nok nøjes med poolen hvis det stod til dem, men det gør det heldigvis ikke.
Imorgen skal vi have kigget på en bil, eller måske bare en minibus så vi kan have vores pakkenelliker med os.
Vi forlod Herning banegård onsdag formiddag på pæn hektisk maner. Vi havde knoklet de foregående 2 døgn med at få huset gjort klar og få vores sager pakket ned. Hvad jeg regnede med skulle være 4-5 store tasker og 3 håndbaggage, viste sig at blive til 10 store tasker og 6 håndbaggage, dertil vores klapvogn, weekend sengog 4 bæreposer. Det var et bjerg af tasker der stille og roligt tårnede sig op i køkkenet på rosenholmvej, og jeg kunne stille mærke panikken komme kravlende, jeg kunne jo godt se at det endte med mission impossible!!!! Jacob var dog total cool, han kiggede bare på bjerget, konstaterede at der var meget, spurgte til om vi kunne undvære noget, jeg kunne så til nød fjerne en trøje og et par bukser hist og pist, men det hjalp overhovedet IKKE på antallet af tasker. Rolig skat, vi køber en større bil når vi kommer derned. Så nu var problemet bare at komme det. Det var så det vi var påbegyndt den onsdag formiddag d. 21. Vi havde pakket vores egen bil, min mor havde klapvogn og en giga taske, majbritt havde resten, så intet mindre end 3 biler hjalp vores baggage til banegården. Jeg lod være med at kigge for meget på taskerne i toget, vi hyggede os med børnene og koncentrerede os om det. I København var min lillebror Torben forsinket, men nå ja vi kan vel også ligeså godt lære at klare det selv, så vi fik rent faktisk slæbt børn og baggage ud af toget inden det fortsatte. Første sejr i hus!! Med Torbens hjælp gik turen til vandrehjemmet, derefter til fodboldlandskamp inden vi trætte kunne få noget søvn inden rejsen for alvor startede.
Vi fløj over London, derfra skulle vi have været over hong kong, men der var første forsinkelse, og vi blev istedet konverteret til singapore airlines og via singapore til Perth hvor vi så landede med et par timer forsinkelse. Turen gik faktisk godt, bortset fra at Emil var små syg og kastede op nogle gange, så han til sidst måtte gå rundt i Johannes lyserøde natbukser fordi vi ikke havde mere skiftetøj. Børnene klarede de lange flyveture rimelig godt, vi havde da små kriser undervejs, men alt i alt var vi vældig tilfredse. Da vi så endelig landende i Perth, startede vores problemer, det viste sig at drengene ikke havde noget visum. Der var sket en fejl i alt papir arbejdet, men summa sumarum, vi kunne være blevet sendt med det første fly retur. Jeg var grædefærdig. Vi var nu rimelig trætte, og lunten var ekstrem kort. Immigrationsmanden ville se om han kunne hjælpe os mens vi hentede baggagen ved båndet. Der kom så kun det halve af den, resten lå formentlig i Hong kong. FLOT. Den rare immigrationsmand forbarmede sig over drengenen (og os) og gav dem 3 måneders visum, så nu kan jeg så i morgen starte forfra med at søge visum så vi kan få de 9 måneder vi vil have. Jeg er ikke lige alt for gode venner med my planets visum afdeling, det får han besked om imorgen når kontoret åbner.
Vores manglende tasker fik vi dagen efter, så nu mangler vi kun vores klapvogn og rygbærer og visum forlængelse i at alt er som det skal være.
Vi har alle haft mere eller mindre jetlag, mest johanne, som har svært ved at finde ud af at dag er blevet nat og omvendt, men jeg tror det er ved at lykkedes.
Idag har vi sejlet fra Perth til Fremantle, fået set lidt af byen osv. Drengene kunne nok nøjes med poolen hvis det stod til dem, men det gør det heldigvis ikke.
Imorgen skal vi have kigget på en bil, eller måske bare en minibus så vi kan have vores pakkenelliker med os.
lørdag den 17. november 2007
Rejsefeber
Så er det snart ved at være nu!!!! Tiden for afrejse nærmer sig med hastige, nogle gange lidt for hastige skridt.
Vi er snart nået vejen rundt i farveller og på gensyn, helt fantastisk med alle de tilkendegivelser vi har fået af venner, kollegaer og familie. Det er som om folk (os selv inklusiv) får sagt lidt mere end man normalt gør når man siger farvel. Det er godt nok at få sat ord på engang imellem og får formidlet hvad folk betyder for en. DET sætter følelser i fokus og ting i perspektiv.
Vi Glæder os rigtig meget, men samtidig er det med uro i maven vi ser frem på den næste tid. Der bliver mange små bjerge at bestige og vi kommer forhåbentlig helskindet ned og har en kæmpe oplevelse med os.
Ligenu bliver der pakket legetøj og andet skrammel ned og sat i venteposition på loftet. Vi KÆMPER med at tømme fryseren, det går rigtig godt, men vi må nok konstatere at vi ikke når det hele. Selvom der i øjeblikket er 4 stykker hamburgerryg på et stykke rugbrød, får vi ikke spist os igennem lageret.
Vi har tyvstartet på chokoladekalenderen. drengene har fået lov til at spise den inden afrejse, så er da det mindre at slæbe på!!!!!!!
Vi er snart nået vejen rundt i farveller og på gensyn, helt fantastisk med alle de tilkendegivelser vi har fået af venner, kollegaer og familie. Det er som om folk (os selv inklusiv) får sagt lidt mere end man normalt gør når man siger farvel. Det er godt nok at få sat ord på engang imellem og får formidlet hvad folk betyder for en. DET sætter følelser i fokus og ting i perspektiv.
Vi Glæder os rigtig meget, men samtidig er det med uro i maven vi ser frem på den næste tid. Der bliver mange små bjerge at bestige og vi kommer forhåbentlig helskindet ned og har en kæmpe oplevelse med os.
Ligenu bliver der pakket legetøj og andet skrammel ned og sat i venteposition på loftet. Vi KÆMPER med at tømme fryseren, det går rigtig godt, men vi må nok konstatere at vi ikke når det hele. Selvom der i øjeblikket er 4 stykker hamburgerryg på et stykke rugbrød, får vi ikke spist os igennem lageret.
Vi har tyvstartet på chokoladekalenderen. drengene har fået lov til at spise den inden afrejse, så er da det mindre at slæbe på!!!!!!!
lørdag den 3. november 2007
Rejseforberedelser
NU skal bloggen til at handle om det den blev oprettet til, nemlig vores store projekt som er vores rejse til Australien/NZ om 2 en halv uge. Vi er begyndt at glæde os, men der er stadig mange mange praktiske ting vi skal have på plads.
Det bedste i ugens løb har været at vores visum endelig er gået igennem, så nu er alle papirer næsten iorden.
De sidste par uger inden afrejse går med at få det sidste købt ind, samt organisere det der skal med.
Derudover skal huset gøres klar til udflytning af os og indflytning af andre, hvilket også kræver mange overvejelser og gøremål. Vi har nok at se til og kommer ikke til at kede os, det er helt sikkert.
Drengene har spurgt lidt til om vores nisser, som plejer at flytte ind hos os i December måned, flytter med os til Australien. Det tror jeg ikke de gør, og det var en hård besked for dem at få, mundvigene hang noget nedad specielt hos Emil, som så godt ville vide om julemanden så heller ikke kom. Det kunne jeg godt fornemme at han blev nødt til, så det håber vi så han gør!!!! (I shorts og bar mave??) Rasmus synes det var helt uoverskueligt at skulle skrive en ønskeseddel til en julemand der talte et andet sprog, så det har jeg lovet at hjælpe ham med.
Det bedste i ugens løb har været at vores visum endelig er gået igennem, så nu er alle papirer næsten iorden.
De sidste par uger inden afrejse går med at få det sidste købt ind, samt organisere det der skal med.
Derudover skal huset gøres klar til udflytning af os og indflytning af andre, hvilket også kræver mange overvejelser og gøremål. Vi har nok at se til og kommer ikke til at kede os, det er helt sikkert.
Drengene har spurgt lidt til om vores nisser, som plejer at flytte ind hos os i December måned, flytter med os til Australien. Det tror jeg ikke de gør, og det var en hård besked for dem at få, mundvigene hang noget nedad specielt hos Emil, som så godt ville vide om julemanden så heller ikke kom. Det kunne jeg godt fornemme at han blev nødt til, så det håber vi så han gør!!!! (I shorts og bar mave??) Rasmus synes det var helt uoverskueligt at skulle skrive en ønskeseddel til en julemand der talte et andet sprog, så det har jeg lovet at hjælpe ham med.
torsdag den 25. oktober 2007
tirsdag den 23. oktober 2007
lørdag den 13. oktober 2007
mandag den 1. oktober 2007
onsdag den 26. september 2007
torsdag den 20. september 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)