mandag den 26. november 2007

klar til afgang


Her står vi så i Kastrup klar til afgang, helt uvidende om hvad der venter os af strabadser.
Det skal så tilføjes at vi nu har fået styr på visum, vi har fået vores klapvogn igen, og vi har en bil i kikkerten som vi regner med at købe.

søndag den 25. november 2007

Nu er vi igang

Ja det er jo en herlig fornemmelse at stå her i nederdel og top og skrive det første indlæg fra down under.
Vi forlod Herning banegård onsdag formiddag på pæn hektisk maner. Vi havde knoklet de foregående 2 døgn med at få huset gjort klar og få vores sager pakket ned. Hvad jeg regnede med skulle være 4-5 store tasker og 3 håndbaggage, viste sig at blive til 10 store tasker og 6 håndbaggage, dertil vores klapvogn, weekend sengog 4 bæreposer. Det var et bjerg af tasker der stille og roligt tårnede sig op i køkkenet på rosenholmvej, og jeg kunne stille mærke panikken komme kravlende, jeg kunne jo godt se at det endte med mission impossible!!!! Jacob var dog total cool, han kiggede bare på bjerget, konstaterede at der var meget, spurgte til om vi kunne undvære noget, jeg kunne så til nød fjerne en trøje og et par bukser hist og pist, men det hjalp overhovedet IKKE på antallet af tasker. Rolig skat, vi køber en større bil når vi kommer derned. Så nu var problemet bare at komme det. Det var så det vi var påbegyndt den onsdag formiddag d. 21. Vi havde pakket vores egen bil, min mor havde klapvogn og en giga taske, majbritt havde resten, så intet mindre end 3 biler hjalp vores baggage til banegården. Jeg lod være med at kigge for meget på taskerne i toget, vi hyggede os med børnene og koncentrerede os om det. I København var min lillebror Torben forsinket, men nå ja vi kan vel også ligeså godt lære at klare det selv, så vi fik rent faktisk slæbt børn og baggage ud af toget inden det fortsatte. Første sejr i hus!! Med Torbens hjælp gik turen til vandrehjemmet, derefter til fodboldlandskamp inden vi trætte kunne få noget søvn inden rejsen for alvor startede.
Vi fløj over London, derfra skulle vi have været over hong kong, men der var første forsinkelse, og vi blev istedet konverteret til singapore airlines og via singapore til Perth hvor vi så landede med et par timer forsinkelse. Turen gik faktisk godt, bortset fra at Emil var små syg og kastede op nogle gange, så han til sidst måtte gå rundt i Johannes lyserøde natbukser fordi vi ikke havde mere skiftetøj. Børnene klarede de lange flyveture rimelig godt, vi havde da små kriser undervejs, men alt i alt var vi vældig tilfredse. Da vi så endelig landende i Perth, startede vores problemer, det viste sig at drengene ikke havde noget visum. Der var sket en fejl i alt papir arbejdet, men summa sumarum, vi kunne være blevet sendt med det første fly retur. Jeg var grædefærdig. Vi var nu rimelig trætte, og lunten var ekstrem kort. Immigrationsmanden ville se om han kunne hjælpe os mens vi hentede baggagen ved båndet. Der kom så kun det halve af den, resten lå formentlig i Hong kong. FLOT. Den rare immigrationsmand forbarmede sig over drengenen (og os) og gav dem 3 måneders visum, så nu kan jeg så i morgen starte forfra med at søge visum så vi kan få de 9 måneder vi vil have. Jeg er ikke lige alt for gode venner med my planets visum afdeling, det får han besked om imorgen når kontoret åbner.
Vores manglende tasker fik vi dagen efter, så nu mangler vi kun vores klapvogn og rygbærer og visum forlængelse i at alt er som det skal være.
Vi har alle haft mere eller mindre jetlag, mest johanne, som har svært ved at finde ud af at dag er blevet nat og omvendt, men jeg tror det er ved at lykkedes.
Idag har vi sejlet fra Perth til Fremantle, fået set lidt af byen osv. Drengene kunne nok nøjes med poolen hvis det stod til dem, men det gør det heldigvis ikke.
Imorgen skal vi have kigget på en bil, eller måske bare en minibus så vi kan have vores pakkenelliker med os.

lørdag den 17. november 2007

Rejsefeber

Så er det snart ved at være nu!!!! Tiden for afrejse nærmer sig med hastige, nogle gange lidt for hastige skridt.
Vi er snart nået vejen rundt i farveller og på gensyn, helt fantastisk med alle de tilkendegivelser vi har fået af venner, kollegaer og familie. Det er som om folk (os selv inklusiv) får sagt lidt mere end man normalt gør når man siger farvel. Det er godt nok at få sat ord på engang imellem og får formidlet hvad folk betyder for en. DET sætter følelser i fokus og ting i perspektiv.
Vi Glæder os rigtig meget, men samtidig er det med uro i maven vi ser frem på den næste tid. Der bliver mange små bjerge at bestige og vi kommer forhåbentlig helskindet ned og har en kæmpe oplevelse med os.
Ligenu bliver der pakket legetøj og andet skrammel ned og sat i venteposition på loftet. Vi KÆMPER med at tømme fryseren, det går rigtig godt, men vi må nok konstatere at vi ikke når det hele. Selvom der i øjeblikket er 4 stykker hamburgerryg på et stykke rugbrød, får vi ikke spist os igennem lageret.
Vi har tyvstartet på chokoladekalenderen. drengene har fået lov til at spise den inden afrejse, så er da det mindre at slæbe på!!!!!!!

lørdag den 3. november 2007

Rejseforberedelser

NU skal bloggen til at handle om det den blev oprettet til, nemlig vores store projekt som er vores rejse til Australien/NZ om 2 en halv uge. Vi er begyndt at glæde os, men der er stadig mange mange praktiske ting vi skal have på plads.
Det bedste i ugens løb har været at vores visum endelig er gået igennem, så nu er alle papirer næsten iorden.
De sidste par uger inden afrejse går med at få det sidste købt ind, samt organisere det der skal med.
Derudover skal huset gøres klar til udflytning af os og indflytning af andre, hvilket også kræver mange overvejelser og gøremål. Vi har nok at se til og kommer ikke til at kede os, det er helt sikkert.
Drengene har spurgt lidt til om vores nisser, som plejer at flytte ind hos os i December måned, flytter med os til Australien. Det tror jeg ikke de gør, og det var en hård besked for dem at få, mundvigene hang noget nedad specielt hos Emil, som så godt ville vide om julemanden så heller ikke kom. Det kunne jeg godt fornemme at han blev nødt til, så det håber vi så han gør!!!! (I shorts og bar mave??) Rasmus synes det var helt uoverskueligt at skulle skrive en ønskeseddel til en julemand der talte et andet sprog, så det har jeg lovet at hjælpe ham med.