monkey mia, et højdepunkt

Efter Geraldton gik turen 450 km mere nordpå, og vi landede i en lille vindblæst by langt langt ude synes vi. Køreturen var gået formidabel, nu skulle vi så have teltene rejst og lavet lidt aftensmad osv inden børnene blev alt for utålmodige. At få teltene op at stå skulle vise sig at blive den største udfordring. Jorden var tør og stenhård. Det var ganske umuligt at få hamret pløkker i. (Konstaterede vi efter at have ødelagt 3) Samtidig blæste det en halv pelikan, så humøret fløj lige så stille med vinden. Jeg gik op i receptionen for at brokke mig over den hårde jord, han hev så en boremaskine frem i en så naturlig bevægelse at jeg kunne regne ud, at vi ikke var de første der havde haft dette problem på denne campingplads. Det var kun en lille hjælp, så ve prøvede at binde teltet fast til nogle stolper og så kun have pløkkerne halvt i nogle af stederne. Hvis vi syntes det blæste da vi kom, var det så intet imod hvad det gjorde om natten. Både Jacob og jeg lå i hver vores telt og håbede og krydsede hvad vi havde for at det skulle holde, det var nogle gevaldige vindstød vi fik. Samtidig med at det var helt ørkenagtig, så sandet føg om ørene på os. Jo jo camping livet længe leve. Et eller andet havde vi da gjort rigtigt, for teltet stod næste morgen, og det var med oprejst pande at vi tog på delfintur til Monkey Mia. Det var en super oplevelse. Fiskerne har i mange år smidt deres fiskeaffald ud et bestemt sted oppe ved monkey mia, og det har gjort at der hver morgen kommer mellem 5 og 20 delfiner ind for at blive fodret. Vi stod så der i strandkanten og spejdede efter finnerne, og pludselig kunne vi se dem, der var 4 store og en lille unge. De kom helt ind, og både Rasmus og Emil prøvede at give dem en fisk inden de svømmede ud i havet igen. Det var en rigtig sjov oplevelse.
Dagen efter var vi på en sejltur, hvor vi bla spottede kæmpe havskildpadder, delfiner i massevis samt dugeons.(De ligner søløver)
Resten af tiden i monkey mia brugte vi på de flotte strande i området samt poolen på campingpladsen, som var i særklasse god. (Det kunne så opveje blæsten og den knastørre sandjord lidt)
Efter 3 dage i blæst drog vi sydpå igen, vi kørte ned til The pinnacles, et skønt og flot område. Vi var vældig betaget af disse mange sten i forskellige størrelser, selvom Emil godtnok hellere ville have været en tur i BR. Vi har ellers prøvet at forklare drengene at nogle dage laver vi mest børneting, mens vi andre dage laver mest voksne ting, men for et kort øjeblik knækkede filmen lidt, han blev heldigvis hurtig god igen, og nød turen, især da vi besøgte et udkigtspunkt og man kunne få masser af fart på ned at en kæmpe sandbakke. Det var skønt at komme væk fra blæsten, desværre betød det så at der var en del fluer, og hvis man synes de kan være irriterende i Danmark, så skulle man virkelig tage herned, da kan man da snakke om at være irriterende, de forfølger bare en konstant og kravler både ind i næse og ører, det er til at blive vanvittig af.
Nu er vi tilbage i Perth, vi har 2 overnatninger i en lejlighed hvor vi skal have vasket tøj og ladet op til en ny omgang i teltet. Vi drager sydpå i overmorgen, og regner med at have et par stop inden vi d 23 lander i Esperance hvor vi skal holde jul.
Det går i øvrigt supergodt med Rasmus skolearbejde. Han er flittig og selvom han har dage hvor bøgerne er i tasken, så slutter han næsten altid af med en halv times godnat læsning for Emil. Så ligger drengene der på deres luftmadrasser inde i teltet med pandelygte på mens Rasmus læser Søren og Mette, det er simpelthen for sødt.