Det er længe siden vi bestemte os for at komme hjem til skolestart, vi havde bare ikke sagt det til nogen, og derfor var der også nogle som blev lidt overrasket over pludselig at se os igen.
Det har været en rigtig beslutning for os at komme hjem så drengene kunne komme ordentligt igang med det nye skoleår, og vi nyder virkelig at være hjemme i vante omgivelser igen.
Vi har haft en fantastisk tur med mange mange oplevelser som vi den næste lange tid vil forsøge at fordøje sammen. Vi havde en god hjemtur hvis man lige ser bort fra tidsrummet hvor vi skulle flytte os selv og alt vores baggage fra Kastrup lufthavn til toget med skift på Kbh. hovedbanegård!!!! Det var rædselsfuldt. Egentligt skulle toget gå direkte fra lufthavnen til Herning, men pga en teknisk fejl, skulle vi skifte på hovedbanegården. Det var så en ting, en anden ting var at vi kun havde små 15 min til det. DET er altså ikke nemt når man kommer ind på spor 4 og skal videre fra spor 6. For dem som skulle have glemt det, så havde vi jo et pænt bjerg af baggage med os!!! Nå det lykkedes og vi kom alle helskindet til Herning. Gad vide om der egentlig er nogen der har en ide om hvor SKØNT det er at ligge i sin egen seng igen???? Som man siger: Ude er godt, men hjemme er bedst. -UDEN TVIVL
tirsdag den 19. august 2008
mandag den 28. juli 2008
På vej ind i glowwormsgrotten
Vi er på vej ind i mørket til en lysende stjernehimmel. Helt ubeskrivelig smukt.
Anderledes biograftur og tropisk cyklon
Vi har været i tropisk storm, nærmere betegnet en cyklon!!!!!!!! Ja så har vi da haft den oplevelse med, og omstændighederne taget i betragtning gik det rigtig godt. Vi var taget til waiwera for at hoppe i deres varme kilder, og da vi checkede ind på campingpladsen sagde campingmutter at de lovede uvejr dagen efter, derfor skyndte vi os at smide os i de varme kilder, hvilket var en super oplevelse. De havde bygget et helt vandland op omkring det varme vand med de vildeste rutchebaner, vi turde slet ikke prøve de store, men nøjes med de små. Derudover havde de også lavet en biograf, dvs man lå i blød i 38 grader varmt vand og så film. Moviepoolen hed det, suveræn oplevelse.
Dagen efter kom så det lovede uvejr, som i nattens løb havde ændret sig til en tropisk cyklon. Alt unødig udkørsel var frarådt, så vi valgte at blive på campingpladsen og blev så trukket væk fra vores seafront plads, til en mere beskyttet plads mellem 2 busser. Ved middagstid svajede camperen en hel del og regnen piskede ned, der var 5-7 meter høje bølger, men vi lå heldigvis godt i læ. Stadig dog med udsigt til havet. Strømmen gik sig en tur, så det var på med et ekstra lag tøj og så fordrev vi ellers tiden med vendespil, Uno og Ludo. Stormen rasede 3-4 timer hvorefter der blev total ro i en lille time. Der var vi i cyklonens øje!!! Så startede det igen og da vi gik i seng blev vi i bogstaveligste forstand vugget i søvn. Der var vinden så ved at vende og da vi lå i læ af nogle høje klipper, løjede det gevaldigt af på vindstyrken. Der blev heldigvis ikke brug for de evakueringsplaner campingmutter havde truet med, men jeg må da indrømme at jeg ikke synes det var særlig sjovt da det stod på. En ting er at være hjemme i sit hus når det stormer, en ganske anden ting er at være i en camper. (Vi kunne da også se i morgendagens avis at en camper magen til vores ikke havde modstået den voldsomme vind og var væltet!!!)
Efter stormvejret gik turen videre nordpå, og vi har idag både set vandfald og grotter med mange mange glowworms. Vi havde jo ellers tidligere været i en grotte og set disse løjerlige små selvlysende orme, men der hvor vi var idag overgik Te Anau grotten med store længder. Der var simpelthen så mange lysende orme at det var en sand mælkevej der var for vores øjne. Glowworms i tusindvis i hele grottens 200 meters længde. Det vare bare SÅ flot!!!!!!
Dagen efter kom så det lovede uvejr, som i nattens løb havde ændret sig til en tropisk cyklon. Alt unødig udkørsel var frarådt, så vi valgte at blive på campingpladsen og blev så trukket væk fra vores seafront plads, til en mere beskyttet plads mellem 2 busser. Ved middagstid svajede camperen en hel del og regnen piskede ned, der var 5-7 meter høje bølger, men vi lå heldigvis godt i læ. Stadig dog med udsigt til havet. Strømmen gik sig en tur, så det var på med et ekstra lag tøj og så fordrev vi ellers tiden med vendespil, Uno og Ludo. Stormen rasede 3-4 timer hvorefter der blev total ro i en lille time. Der var vi i cyklonens øje!!! Så startede det igen og da vi gik i seng blev vi i bogstaveligste forstand vugget i søvn. Der var vinden så ved at vende og da vi lå i læ af nogle høje klipper, løjede det gevaldigt af på vindstyrken. Der blev heldigvis ikke brug for de evakueringsplaner campingmutter havde truet med, men jeg må da indrømme at jeg ikke synes det var særlig sjovt da det stod på. En ting er at være hjemme i sit hus når det stormer, en ganske anden ting er at være i en camper. (Vi kunne da også se i morgendagens avis at en camper magen til vores ikke havde modstået den voldsomme vind og var væltet!!!)
Efter stormvejret gik turen videre nordpå, og vi har idag både set vandfald og grotter med mange mange glowworms. Vi havde jo ellers tidligere været i en grotte og set disse løjerlige små selvlysende orme, men der hvor vi var idag overgik Te Anau grotten med store længder. Der var simpelthen så mange lysende orme at det var en sand mælkevej der var for vores øjne. Glowworms i tusindvis i hele grottens 200 meters længde. Det vare bare SÅ flot!!!!!!
onsdag den 23. juli 2008
hygge i varmt vandspoolen
billedet er taget ved mirinda hot springs. Der er lavet en pool med vandet fra den varme kilde.Vores strand badekar
Ahh det er supert at ligge og slappe af efter at have gravet sit eget badekar her på Hot water beach.Mount Manganui
På vej op af Mount Manganui. En lang sej tur, men en meget flot udsigt på vej op og fra toppen.Bay of plenty
Fra rotorua kørte vi ud til bay of plenty og bosatte os i Mount Manganui. Det var et lækkert område med flotte strande. Selvom vi havde en del regnvejr, var vi gode til at benytte os af timerne med opklaring og fik både vandret en tur på stranden hvor børnene samlede muslingeskaller i alle mulige afskygninger. Vi besteg også det lokale bjerg og blev belønnet med en storslået udsigt samt brugte lårmuskler!!!!!
Herefter gik turen op til Hahei hvor Hot water beach var vores mål. Her skulle man på hver side af lavvande være i stand til at grave sit eget badekar på stranden. Dagen efter vores ankomst silede regnen ned, men mirakuløst holdte den op kl 14.30 da vi efter lavvande skemaet skulle ned til stranden, og ind imellem titteder solen endda frem. Det var en underlig oplevelse at stå der på en kold strand og når man så gravede ned i sandet piplede det op med VARMT VARMT vand. Det var så varmt at man brændte tæerne hvis man stod i det for længe. Kunsten var så at grave et sted hvor der også var koldt vand tilstede, ellers blev det for varmt til at man kunne være i det. Efter lidt graven frem og tilbage. (Vi brugte selfølgelig bare vores morgenmadsskåle, ikke noget med at give unødige penge ud til leje af spade!!! Efter den første vabel var Jacobs opbakning til denne ide ikke helt til at få øje på!!! Nå vi hyggede os jo!!!!!!!)
Vi fik gravet et hul hvor vi kunne ligge og slappe lidt af i inden vi små løb op og fik tørt tøj på. For at komme op skulle man lige krydse en lille flod, her var ikke meget badekars temp i det, så vi blev kølet pænt meget af inden vi kom op må man sige!!!!!
Idag gik vi så et track på halvanden time ned til en strand med n ogle klippeformationer der hedder Cathedral cove. Det var rigtig flot dernede, og igen, selvom det regnede lidt ind imellem, så skinnede solen da vi kom ned på stranden. Dejligt med lidt held engang imellem.
Efter vores gåtur ville vi lige skyde genvej over halvøen, det viste sig at være grusvej, snørklet og ind imellem stejl. Ikke lige noget for en fiat camper og det lykkedes os da også at skride ud i et sving og skrælle noget af siden på bilen mod en klippe. ØV, men på den anden side, så får vi da lidt for vores forsikringspenge!!!!
Vel ankommet til næste campingplads er drengene hoppet i den varme pool, de bruger det varme vand fra en varm kilde. Skønt at kunne bade selvom det ikke er sommer.
Vi er dog kommet i subtropisk klima og det kan vi godt mærke, vi har ikke helt brug for at have varmeblæseren kørende på samme måde mere som på sydøen.
Herefter gik turen op til Hahei hvor Hot water beach var vores mål. Her skulle man på hver side af lavvande være i stand til at grave sit eget badekar på stranden. Dagen efter vores ankomst silede regnen ned, men mirakuløst holdte den op kl 14.30 da vi efter lavvande skemaet skulle ned til stranden, og ind imellem titteder solen endda frem. Det var en underlig oplevelse at stå der på en kold strand og når man så gravede ned i sandet piplede det op med VARMT VARMT vand. Det var så varmt at man brændte tæerne hvis man stod i det for længe. Kunsten var så at grave et sted hvor der også var koldt vand tilstede, ellers blev det for varmt til at man kunne være i det. Efter lidt graven frem og tilbage. (Vi brugte selfølgelig bare vores morgenmadsskåle, ikke noget med at give unødige penge ud til leje af spade!!! Efter den første vabel var Jacobs opbakning til denne ide ikke helt til at få øje på!!! Nå vi hyggede os jo!!!!!!!)
Vi fik gravet et hul hvor vi kunne ligge og slappe lidt af i inden vi små løb op og fik tørt tøj på. For at komme op skulle man lige krydse en lille flod, her var ikke meget badekars temp i det, så vi blev kølet pænt meget af inden vi kom op må man sige!!!!!
Idag gik vi så et track på halvanden time ned til en strand med n ogle klippeformationer der hedder Cathedral cove. Det var rigtig flot dernede, og igen, selvom det regnede lidt ind imellem, så skinnede solen da vi kom ned på stranden. Dejligt med lidt held engang imellem.
Efter vores gåtur ville vi lige skyde genvej over halvøen, det viste sig at være grusvej, snørklet og ind imellem stejl. Ikke lige noget for en fiat camper og det lykkedes os da også at skride ud i et sving og skrælle noget af siden på bilen mod en klippe. ØV, men på den anden side, så får vi da lidt for vores forsikringspenge!!!!
Vel ankommet til næste campingplads er drengene hoppet i den varme pool, de bruger det varme vand fra en varm kilde. Skønt at kunne bade selvom det ikke er sommer.
Vi er dog kommet i subtropisk klima og det kan vi godt mærke, vi har ikke helt brug for at have varmeblæseren kørende på samme måde mere som på sydøen.
torsdag den 17. juli 2008
Huka Falls
Det er lidt svært at fange rigtigt ind på et billede, det er en af de ting der bare skal opleves!!!Vulkaner, varme kilder, og mudderbad
Vi sprang over hvalsafarien fordi havet var ret så uroligt, og da vi ikke lige er den mest søstærke familie, synes vi ikke vi ville bruge en masse penge på en oplevelse vi højst sansynligt ville blive søsyge af!!!!
Istedet kørte vi nordpå og bookede vores færgeoverfart til nordøen. Det blev som ventet en smuk sejltur, selvom vi dog brugte en del tid i legerummet med børnene.
I Wellington kunne vi så vælge mellem flere forskellige strategier, planen er hele kysten rundt og så en tur op igennem midten. Vi valgte at starte med at tage op til vulkanerne og kørte så op igennem midten. Efter et par dage landende vi i Taupo, hvor vi gik igang med at udforske den forunderlige natur der er i dette område. Der er masser af termisk aktivitet, og overalt er der varme kilder, kogende mudderpøler og springende geysere. Okay ikke overalt, men der findes alligevel mange områder og der er masser at vælge imellem.
Vi var igen heldige med vejret i høj solskin startede vi dagen med at tage ud til et af New Zealands mest fotograferede vandfald, Huka Falls. Nu skal der jo efterhånden en del til at imponere os, men vi måtte nu bøje os for dette, det var virkeligt flot med lys-blåt vand der bare fossede ned af klipperne. Efter sigende skulle der skylle det der svarer til 2 olympiske svømmebassiner ud i sekundet. Pænt meget!!! Og, ja spektakulær!!!
Herefter tog vi op til "craters of the moon", som skulle minde lidt om et månelandskab. Nu ved vi jo ikke lige hvordan der ser ud, men det kunne måske godt være i den retning??? Det syder og bobler og damper op af jorden og huller overalt, og hele området var et stort crater. Anderledes for os danskere, men børnene synes det var spændende med mudderet og vandet der boblede og kogte overalt.
Vi sluttede denne dag af med at smutte ned til et lille varmt vandfald. Jeg havde tilfældigt set det da jeg var ude og løbe dagen før, og det varme vand munder ud i det der et par km senere fosser ned igennem huka Falls. Her kunne vi så ligge os i blød i det 40 grader varme vand, SKØNT.
Dagen efter besøgte vi et lava glas pusteri og så hvordan man pustede glas ud til flotte vaser. Det var vi lidt betaget af, især at man kan arbejde med et materiale der har så enorm megen varme.
Derefter kørte vi op til Orekai Koreko som også er et af vulkan områderne, og som skulle være et af de bedste. Det er jo meget det samme, men vi kunne sagtens betages igen alligevel.
Herefter stod der Rotorua på vores rejseplan, og vi benyttede os af vejrudsigten og bookede et besøg med dans og spisning hos en af de lokale maoristammer. Det blev en super oplevelse. Her fik vi et supergodt indblik i Maori kulturen. De dansede deres krigsdanse for os og bagefter spiste vi den mad de havde tilberedt i deres jordovn. Drengene var MEGET optaget.
Idag har det småregnet det meste af tiden, men da vi endelig tog os sammen kørte vi ud til Wai-Ora mud and spa. Det er som navnet antyder et mudderbad efterfulgt af et spabad. Drengene syntes det var lidt sjovt at gøre som Schrek, nemlig at tage bad i mudder!!! Vi andre var nok mest optaget af den gode virkning på hud og rynker!!!! En sjov oplevelse var det under alle omstændigheder, og selvom det hele foregik udendørs, var vandet heldigvis så varmt at årstiden ikke spillede et problem!!!!
Istedet kørte vi nordpå og bookede vores færgeoverfart til nordøen. Det blev som ventet en smuk sejltur, selvom vi dog brugte en del tid i legerummet med børnene.
I Wellington kunne vi så vælge mellem flere forskellige strategier, planen er hele kysten rundt og så en tur op igennem midten. Vi valgte at starte med at tage op til vulkanerne og kørte så op igennem midten. Efter et par dage landende vi i Taupo, hvor vi gik igang med at udforske den forunderlige natur der er i dette område. Der er masser af termisk aktivitet, og overalt er der varme kilder, kogende mudderpøler og springende geysere. Okay ikke overalt, men der findes alligevel mange områder og der er masser at vælge imellem.
Vi var igen heldige med vejret i høj solskin startede vi dagen med at tage ud til et af New Zealands mest fotograferede vandfald, Huka Falls. Nu skal der jo efterhånden en del til at imponere os, men vi måtte nu bøje os for dette, det var virkeligt flot med lys-blåt vand der bare fossede ned af klipperne. Efter sigende skulle der skylle det der svarer til 2 olympiske svømmebassiner ud i sekundet. Pænt meget!!! Og, ja spektakulær!!!
Herefter tog vi op til "craters of the moon", som skulle minde lidt om et månelandskab. Nu ved vi jo ikke lige hvordan der ser ud, men det kunne måske godt være i den retning??? Det syder og bobler og damper op af jorden og huller overalt, og hele området var et stort crater. Anderledes for os danskere, men børnene synes det var spændende med mudderet og vandet der boblede og kogte overalt.
Vi sluttede denne dag af med at smutte ned til et lille varmt vandfald. Jeg havde tilfældigt set det da jeg var ude og løbe dagen før, og det varme vand munder ud i det der et par km senere fosser ned igennem huka Falls. Her kunne vi så ligge os i blød i det 40 grader varme vand, SKØNT.
Dagen efter besøgte vi et lava glas pusteri og så hvordan man pustede glas ud til flotte vaser. Det var vi lidt betaget af, især at man kan arbejde med et materiale der har så enorm megen varme.
Derefter kørte vi op til Orekai Koreko som også er et af vulkan områderne, og som skulle være et af de bedste. Det er jo meget det samme, men vi kunne sagtens betages igen alligevel.
Herefter stod der Rotorua på vores rejseplan, og vi benyttede os af vejrudsigten og bookede et besøg med dans og spisning hos en af de lokale maoristammer. Det blev en super oplevelse. Her fik vi et supergodt indblik i Maori kulturen. De dansede deres krigsdanse for os og bagefter spiste vi den mad de havde tilberedt i deres jordovn. Drengene var MEGET optaget.
Idag har det småregnet det meste af tiden, men da vi endelig tog os sammen kørte vi ud til Wai-Ora mud and spa. Det er som navnet antyder et mudderbad efterfulgt af et spabad. Drengene syntes det var lidt sjovt at gøre som Schrek, nemlig at tage bad i mudder!!! Vi andre var nok mest optaget af den gode virkning på hud og rynker!!!! En sjov oplevelse var det under alle omstændigheder, og selvom det hele foregik udendørs, var vandet heldigvis så varmt at årstiden ikke spillede et problem!!!!
fredag den 11. juli 2008
Ren is
Gletcheren havde ind imellem en fantastisk flot blå farve, man følte sig helt omgivet af disse isbjerge
Lake Matheson
En smuk gåtur en tidlig formiddag rundt om søen, hvor mount cook spejler sig i vandet.
Gletchervandring
Vi forlod Wanaka i strålende solskin, og havde en fantastisk smuk køretur over Hasst pass og ned til vestkysten. Her skulle det efter sigende regne hver anden dag, ofte i store mængder, så vi krydsede fingre for de kommende dage.
Da vi holdte i Hasst by, første stop efter passet og steg ud af bilen udbrød Jacob: "Jamen det er jo blevet forår!!!!" Og det var lige nøjagtig den fornemmelse man havde. Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen var drønet opad i løbet af vores få timer lange køretur. Vi fortsatte til Fox glacier hvor vores mål var en vandring på den kæmpe isgletcher der ligger der. Det var kun velegnet for børn over 7 år, så vi bookede turen så vi kunne gå på skift. Jeg havde formiddagsturen, mens Jacob og Rasmus tog afsted på eftermiddagsturen. Turen forløb perfekt. Vi havde igen ualmindeligt flot vejr, og det var en stor oplevelse at gå på alt den massive is. Vi blev iført støvler med jern pigge under, så vi bedre kunne holde fodfæste på gletcheren.
Nu vi alligevel var i området besøgte vi også New Zealands mest fotograferede sø Lake Matheson, hvor mount cook spejler sig i vandet. Det var SÅ flot. Jeg kunne tydeligt huske søen fra mit sidste besøg på NZ, så jeg havde høje forventninger, men de blev til fulde indfriet, selvom jeg syntes det havde forandret sig meget fra sidst jeg var her....
Efter Fox glacier gik turen op ad vestkysten til Greymouth, med en lille afstikker til pandekagestenene. Her havde vi den oplevelse at tage en overnatning på en slags parkeringsplads, bagved en tankstation hvor man kunne få strøm til camperen. Det fungerede fint, det bedste var selfølgelig prisen!!!!!
Idag har vi kørt turen ind til Hanmer springs som er mest kendt for sine varme kilder. Det var da også det første vi kastede os over da vi ankom, så iført badetøj gik vi fra den ene varme kilde til den næste og det sværeste var at få børnene til at holde hovedet over vandet. Det er nemlig ikke så godt at få hovedet under pga bakteriefare.
Imorgen kører vi til Kaikoura, havet er desværre nok lidt for uroligt til hvalsafari, vi tager den endelige beslutning imorgen.
Da vi holdte i Hasst by, første stop efter passet og steg ud af bilen udbrød Jacob: "Jamen det er jo blevet forår!!!!" Og det var lige nøjagtig den fornemmelse man havde. Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen var drønet opad i løbet af vores få timer lange køretur. Vi fortsatte til Fox glacier hvor vores mål var en vandring på den kæmpe isgletcher der ligger der. Det var kun velegnet for børn over 7 år, så vi bookede turen så vi kunne gå på skift. Jeg havde formiddagsturen, mens Jacob og Rasmus tog afsted på eftermiddagsturen. Turen forløb perfekt. Vi havde igen ualmindeligt flot vejr, og det var en stor oplevelse at gå på alt den massive is. Vi blev iført støvler med jern pigge under, så vi bedre kunne holde fodfæste på gletcheren.
Nu vi alligevel var i området besøgte vi også New Zealands mest fotograferede sø Lake Matheson, hvor mount cook spejler sig i vandet. Det var SÅ flot. Jeg kunne tydeligt huske søen fra mit sidste besøg på NZ, så jeg havde høje forventninger, men de blev til fulde indfriet, selvom jeg syntes det havde forandret sig meget fra sidst jeg var her....
Efter Fox glacier gik turen op ad vestkysten til Greymouth, med en lille afstikker til pandekagestenene. Her havde vi den oplevelse at tage en overnatning på en slags parkeringsplads, bagved en tankstation hvor man kunne få strøm til camperen. Det fungerede fint, det bedste var selfølgelig prisen!!!!!
Idag har vi kørt turen ind til Hanmer springs som er mest kendt for sine varme kilder. Det var da også det første vi kastede os over da vi ankom, så iført badetøj gik vi fra den ene varme kilde til den næste og det sværeste var at få børnene til at holde hovedet over vandet. Det er nemlig ikke så godt at få hovedet under pga bakteriefare.
Imorgen kører vi til Kaikoura, havet er desværre nok lidt for uroligt til hvalsafari, vi tager den endelige beslutning imorgen.
søndag den 6. juli 2008
klar til ski
Både Rasmus og jeg hyggede os gevaldigt med at drøne ned af bakkerne. Ind imellem måtte vi ned og ligge, men er der ikke noget med at man skal udfordre sig selv hvis man vil blive bedre???
Udsigten fra Treble cone
Det var denne fantastiske udsigt vi kunne nyde når vi strøg ned af løjperne. Helt utroligt.Endelig på ski
Vi er nået Wanaka, en meget idyllisk lille bjerglandsby med New Zealands 4. største sø. Da de stadig lovede snevejr oppe på løjperne benyttede vi lejligheden til at besøge puzzling world. Der for vi blandt andet vild i en kæmpe labyrint, men vi besøgte også deres "illusionsrooms" hvor øjnene gang på gang spillede os et puds. Meget underholdende for os alle.
Endelig blev det opklaring oppe i bjergene og vi satte kursen derop tidlig morgen for at få mest mulig udbytte af dagen. Vi havde valgt ikke at køre selv, da der skulle være snekæder på bilerne deroppe, og vi synes ikke lige vi ville udfordre os selv med den stejle køretur, så vi hoppede på en af de lokale snebusser.
Treblecone hed skisportsstedet, og jeg må sige, ret meget mere betagende udsigt tror jeg ikke man kan få ned af løjperne ret mange andre steder i verden. Det var simpelthen fænomenalt.
Vi havde bestilt en skilærer, og Rasmus fik hurtigt gang i skiene, mens Emil holdte ud en time inden han hellere ville være sammen med far og Johanne på kælken. Rasmus og jeg suste om kap ned af bakkerne, og sidst på eftermiddagen blev jeg da helt overmodig og tog den lange lift helt til toppen. Ja så er der ligesom kun en vej, og det er nedaf. Lidt for stejl var den synes jeg og mine manglende evner blev hurtigt ret synlige!!!!! Men ned kom jeg da og kun med et enkelt styrt.. ;0) Rasmus er allerede begyndt at plage om vi ikke snart skal på skiferie, han synes bare det var en super oplevelse, men han var også god til det og han er generelt meget lærenem.
Jacob fik trænet benmusklerne efter en hel dag med kælken op og ned af bakkerne. På et tidspunkt lokkede han Johanne og Emil med til at bygge en snemand og bagefter inviterede han dem på varm cacao inde i cafeen, så selv om det ikke blev til så meget ski for dem, tror jeg de hyggede sig gevaldigt alligevel.
Endelig blev det opklaring oppe i bjergene og vi satte kursen derop tidlig morgen for at få mest mulig udbytte af dagen. Vi havde valgt ikke at køre selv, da der skulle være snekæder på bilerne deroppe, og vi synes ikke lige vi ville udfordre os selv med den stejle køretur, så vi hoppede på en af de lokale snebusser.
Treblecone hed skisportsstedet, og jeg må sige, ret meget mere betagende udsigt tror jeg ikke man kan få ned af løjperne ret mange andre steder i verden. Det var simpelthen fænomenalt.
Vi havde bestilt en skilærer, og Rasmus fik hurtigt gang i skiene, mens Emil holdte ud en time inden han hellere ville være sammen med far og Johanne på kælken. Rasmus og jeg suste om kap ned af bakkerne, og sidst på eftermiddagen blev jeg da helt overmodig og tog den lange lift helt til toppen. Ja så er der ligesom kun en vej, og det er nedaf. Lidt for stejl var den synes jeg og mine manglende evner blev hurtigt ret synlige!!!!! Men ned kom jeg da og kun med et enkelt styrt.. ;0) Rasmus er allerede begyndt at plage om vi ikke snart skal på skiferie, han synes bare det var en super oplevelse, men han var også god til det og han er generelt meget lærenem.
Jacob fik trænet benmusklerne efter en hel dag med kælken op og ned af bakkerne. På et tidspunkt lokkede han Johanne og Emil med til at bygge en snemand og bagefter inviterede han dem på varm cacao inde i cafeen, så selv om det ikke blev til så meget ski for dem, tror jeg de hyggede sig gevaldigt alligevel.
torsdag den 3. juli 2008
Minus 5, en isbar
Vi er taget på en anderledes udflugt til isbaren minus 5 hvor ALT er lavet af is. Flot, men koldt. Ingen lunkne drinks her!!!!!Jakken er jo lige Johannes størrelse!!!!!!!!!!!!!! Sødt.
Udsigt over Queenstown
Vi er ved at være klar til at køre med de såkaldte Luge, man kunne også kalde dem gokarts ned af bjerget. Sjov for hele familien.Glowworms, Luge-ride og Minus5
I Te Anau var vejen til Milford sound sne og isglat, snekæder var påbudt og vi valgte derfor at droppe turen og istedet tage en sejltur på Lake Te Anau og tage på besøg i glowworms grotten. Man skulle dukke sig lidt for at komme ind i grotten, men ellers var det meget publikumsvenligt og vi gik ned til en lille båd inde i grotten som så sejlede os ind i mørket så vi kunne opleve ormene lyse i mørket. Det gjorde de i høj grad, som en klar stjernehimmel udfoldede de sig for vores øjne, og da de responderer på lys og lyd ved ikke at lyse, havde vi alle fået talepåbud mens vi var dernede. Det blev aldrig et problem, for børnene var nærmest helt måløse af alle de lysende orme tror jeg!!!!!
Dagen efter kørte vi til Queenstown, hvor planen først og fremmest var at få arrangeret skitur. Det har sneet en del oppe på skistederne, så vi kører lidt tættere på et af stederne imorgen og regner så med at hoppe på når det bliver opholdsvejr!!!!!!! De har lovet høj sol i weekenden, så det krydser vi fingre for!!!!!!!! Her i Queenstown har vi fordrevet tiden med en gondoltur lodret op til et udsigtspunkt som også var stedet for en slags gokart bane. Her kørte vi i de såkaldte Luge 800 meter ned af bjerget, tog liften op og gentog hele seancen igen. Flot udsigt deroppefra, men sørme også en kold fornøjelse, godt vi alle havde iklædt os både varme trøjer, fleece jakke, regntøj, handsker og huer!!!!
Tilbage i camperen blev vi tanket op med middagsmad og varm cacao inden vi drog ned i byen, hvor vi havde inviteret børnene med på isbar!!! Ikke is man kan spise af, men en helt anden slags is bar, hvor alt er lavet af is. Bardisken, stole, borde, glas, væggene, ja alt er lavet af is, og vi var iført store polarjakker for at holde varmen mens vi var derinde. Det var ikke bare en sjov og meget anderledes oplevelse, men også flot og fascinerende at betragte de flotte isskulpturer som stod derinde. Isbaren hed meget karakteristisk Minus5, og temp. svinger konstant mellem minus 5 og minus 10 grader derinde.
Dagen efter kørte vi til Queenstown, hvor planen først og fremmest var at få arrangeret skitur. Det har sneet en del oppe på skistederne, så vi kører lidt tættere på et af stederne imorgen og regner så med at hoppe på når det bliver opholdsvejr!!!!!!! De har lovet høj sol i weekenden, så det krydser vi fingre for!!!!!!!! Her i Queenstown har vi fordrevet tiden med en gondoltur lodret op til et udsigtspunkt som også var stedet for en slags gokart bane. Her kørte vi i de såkaldte Luge 800 meter ned af bjerget, tog liften op og gentog hele seancen igen. Flot udsigt deroppefra, men sørme også en kold fornøjelse, godt vi alle havde iklædt os både varme trøjer, fleece jakke, regntøj, handsker og huer!!!!
Tilbage i camperen blev vi tanket op med middagsmad og varm cacao inden vi drog ned i byen, hvor vi havde inviteret børnene med på isbar!!! Ikke is man kan spise af, men en helt anden slags is bar, hvor alt er lavet af is. Bardisken, stole, borde, glas, væggene, ja alt er lavet af is, og vi var iført store polarjakker for at holde varmen mens vi var derinde. Det var ikke bare en sjov og meget anderledes oplevelse, men også flot og fascinerende at betragte de flotte isskulpturer som stod derinde. Isbaren hed meget karakteristisk Minus5, og temp. svinger konstant mellem minus 5 og minus 10 grader derinde.
mandag den 30. juni 2008
smuk sejltur
Der var spejlblank vand, nogle steder lå der et tyndt lag is på vandoverfladen. Det var virkelig smukt!!!
Doubtfull sound - wauu
Køreturen fra Invercargill til te Anau er sidste strækning inden det går løs for os i bjergene. Vi havde kørt godt 2 timer da sulten meldte sig på bagsædet og ret hurtigt derefter kom et skilt til en rasteplads i sigte, så vi var hurtige til at køre ind og holde middagspause. Det var godt nok på et blødt underlag og jeg fik da også lige pippet lidt om det nu var klogt at holde der og ligesom lade vognen synke ned mens vi spiste. "Rolig nu skat" sagde min mand, "det er ikke et problem", og så holdte vi middagspause i god ro og orden. Men men men da vi så skulle videre ville det store skrummel af en camper bare ikke nogen steder, og vores ihærdige forsøg gravede os bare dybere og dybere ned i mudderet. Det skal han have Jacob, han troede selv på at han kunne komme fri lige indtil det sidste, men overgav sig og bad mig kalde "road side assistance" Jeg hev mobilen frem, blot for at konstatere at der ikke var mobildækning. FEDT. Jeg måtte ud for at finde noget hjælp så, og heldigvis kom der ret hurtig en bilist i en mellemstor bil som kunne ligne en med 4 hjuls træk, og han kunne så trække os fri efter møje og besvær. Den stakkels mand blev mega beskidt, men da vi som tak for hjælpen ville give ham nogle penge for ulejligheden nægtede han at tage imod dem. Rigtig venlig KIWI hjælpsomhed må man sige og vi var meget taknemmelige. Til min mands store ros skal siges (Ud over at han bevarede troen til det sidste) at selv om hans blodtryk gradvist steg, så bevarede han fuldt ud roen. Hvor han før i tiden ville have sparket bilen i arrigskab nøjes han med at skælde ud over bilmærket. (Det skyldes nemlig at vi kørte i en Fiat at vi sad fast, det havde intet med chaufføren at gøre!!! hi hi)
Velankommet til Te Anau bookede vi sejlturen til Doubtfull sound vel vidende at vejrudsigten for en gangs skyld fuldstændig var på vores side. Der var lovet krystyalklar himmel, hvad mere kunne vi ønske os?? (Ja det skulle da lige være nogle varmegrader.... Nå pyt)
Doubtfull sound var gennemført fantastisk og over alt forventning. Det var simpelthen så flot og smukt at jeg slet ikke kan komme i nærheden af at beskrive det. Det var bare, ja, WAUUU.
Man kan faktisk ikke fange det ordentligt ind på et billede. (det undlod jeg dog ikke at forsøge rigeligt af alligevel) Vi var så heldige at få følgeskab af en masse delfiner mens vi sejlede, de hoppede og legede i vandet lige ved siden af båden.
Imorgen er det planen at vi skal have købt nogle vinterstøvler til børnene, vi kan simpelthen ikke klare os med almindelige sko, slet ikke nu vi kører i bjergene og kommer til at gå rundt i sne!!!!!
Velankommet til Te Anau bookede vi sejlturen til Doubtfull sound vel vidende at vejrudsigten for en gangs skyld fuldstændig var på vores side. Der var lovet krystyalklar himmel, hvad mere kunne vi ønske os?? (Ja det skulle da lige være nogle varmegrader.... Nå pyt)
Doubtfull sound var gennemført fantastisk og over alt forventning. Det var simpelthen så flot og smukt at jeg slet ikke kan komme i nærheden af at beskrive det. Det var bare, ja, WAUUU.
Man kan faktisk ikke fange det ordentligt ind på et billede. (det undlod jeg dog ikke at forsøge rigeligt af alligevel) Vi var så heldige at få følgeskab af en masse delfiner mens vi sejlede, de hoppede og legede i vandet lige ved siden af båden.
Imorgen er det planen at vi skal have købt nogle vinterstøvler til børnene, vi kan simpelthen ikke klare os med almindelige sko, slet ikke nu vi kører i bjergene og kommer til at gå rundt i sne!!!!!
fredag den 27. juni 2008
Baldwin street, verdens stejleste vej
Hele familien samlet på yoppen af verdens stejleste gade, Baldwin street i Dunedin
Hygge på hemsen
Der hygges på hemsen i camperen. Det er her drengene sover, mens Johanne stadig har hendes weekendseng.
Vores camper
God og rummelig og tilmed næsten ny. Dejligt, selvom der allerede er nogle ting der ikke virker!!!
Sydlige sydø
Rejselivet i en motorcamper er meget anderledes i forhold til hvad vi ellers har praktiseret, og vi skal lige vænne os til at man hele tiden har det hele med sig og aldrig skal tænke på at smøre madpakker osv. Man kan også uden problemer komme anstigende temmelig sent til campingpladserne, for det eneste der skal til før man er installeret er en ledning i et stik!!!! Simpelthen for nemt!!!! Os der plejer at slå telte op og pakke ud i stor stil...... Ja det er ren luksus.
Nå, det der så er lidt mere besværligt med en camper, i hvert tilfælde en med den størrelse vi har, er at man ikke kan køre særlig stækt, det er for så vidt OK, så kan vi rigtigt nyde den flotte natur vi kører igennem. En anden ting er at den er meget tung at få op af bakke, og hvis der er noget der er masser af på NZ, så er det bakker og bjerge. Vi var på bykørsel i Dunedin by den anden dag på udkig efter en campingplads, og vores GPS ledte os igennem centrum og tog heller ikke hensyn til om det var stejle gader vi skulle passere. Det betød så, at vi inde midt i centrum med pænt mange biler omkring os gik kold 5 meter inden vi nåede toppen af en rimelig stejl bakke. Det er altså ærlig talt IKKE særlig fedt at sidde i en camper hvor hjulene bare ikke vil tage ved og der er en del biler bag ved os, så det er jo begrænset hvor meget vi kan bakke ved hvert forsøg!!!! De bagved liggende biler forstod dog hurtigt at hvis de ikke ville have buler i deres bil, skulle de se at få vent kareten, så det gjorde de, og vi kunne udramatisk bakke ned og tage en anden og lidt mere lettilgængelig vej. Der fik vi os lidt respekt, og det er måske meget sundt at have med sig inden vi om et par dage skal op og prøve kræfter med de sydlige alper, hvor vi kan se der ligge sne.... (Godt vi har snekæderne hvis det skulle blive nødvendigt!!!)
Her er jo en storslået natur, vi nyder vores transport rundt i landet og hele tiden er der noget flot at kigge på. Vi er nu nået ned til Invercargill, helt nede på den sydlige sydø.
Vi kan godt mærke det er vinter hernede, så det er rart der er varmeblæser i vores camper. Imorgen kører vi til det sydligste punkt. Idag har vi på vores køretur set flotte vandfald og en lille sælkoloni på klipperne på vej ud til et fyrtårn ved nugget point.
Nå, det der så er lidt mere besværligt med en camper, i hvert tilfælde en med den størrelse vi har, er at man ikke kan køre særlig stækt, det er for så vidt OK, så kan vi rigtigt nyde den flotte natur vi kører igennem. En anden ting er at den er meget tung at få op af bakke, og hvis der er noget der er masser af på NZ, så er det bakker og bjerge. Vi var på bykørsel i Dunedin by den anden dag på udkig efter en campingplads, og vores GPS ledte os igennem centrum og tog heller ikke hensyn til om det var stejle gader vi skulle passere. Det betød så, at vi inde midt i centrum med pænt mange biler omkring os gik kold 5 meter inden vi nåede toppen af en rimelig stejl bakke. Det er altså ærlig talt IKKE særlig fedt at sidde i en camper hvor hjulene bare ikke vil tage ved og der er en del biler bag ved os, så det er jo begrænset hvor meget vi kan bakke ved hvert forsøg!!!! De bagved liggende biler forstod dog hurtigt at hvis de ikke ville have buler i deres bil, skulle de se at få vent kareten, så det gjorde de, og vi kunne udramatisk bakke ned og tage en anden og lidt mere lettilgængelig vej. Der fik vi os lidt respekt, og det er måske meget sundt at have med sig inden vi om et par dage skal op og prøve kræfter med de sydlige alper, hvor vi kan se der ligge sne.... (Godt vi har snekæderne hvis det skulle blive nødvendigt!!!)
Her er jo en storslået natur, vi nyder vores transport rundt i landet og hele tiden er der noget flot at kigge på. Vi er nu nået ned til Invercargill, helt nede på den sydlige sydø.
Vi kan godt mærke det er vinter hernede, så det er rart der er varmeblæser i vores camper. Imorgen kører vi til det sydligste punkt. Idag har vi på vores køretur set flotte vandfald og en lille sælkoloni på klipperne på vej ud til et fyrtårn ved nugget point.
mandag den 23. juni 2008
På dougnuts bar
Der blev guffet dougnuts i lange baner. Næste dag så vi nogle i lufthavnen, jeg sagde til Rasmus "se der er også en dougnutsbar" og Rasmus sagde "Åh nej, jeg orker ikke at tænke på dougnuts mere"!!!!!! Han fik vist det han kunne spise tror jeg!!!New Zealand - here we come
Vi forlod Alice springs lidt senere end forventet, det fly vi havde booket var aflyst, så vi skulle først med 4 timer senere. Det gjorde jo så også at vi landede i Sydney noget senere end beregnet. Jeg havde i forvejen booket et hotel tæt ved lufthavnene, faktisk reklamerede de med gåafstand på 5 min fra vores ankomst terminal, så da vi havde fået stablet vores baggage på en trolley, og alle frie hænder havde en taske begav vi os de "5" min. til hotellet. Hvornår lærer vi at ALT det, de i Australien kalder lige rundt om hjørnet, IKKE forholder sig sådan??? Der gik vi med 3 børn som hver især (også Johanne) slæbte en taske midt i myldretrafikken i Sydney. Det var halvmørkt, kantstenene var ikke trolley venlige overhovedet, så dvs hver gang vi skulle over en vej, røg alle tasker af trolleyen!!! Samtidig skulle vi sørge for at få alle 3 børn over lyskrydsende, hvilket trods alt havde første prioritet.... Lad mig sige det med det samme, min mands temperament er ikke til den slags sjov!!!! Men frem kom vi og der gik heller ikke så lang tid inden vi kunne grine lidt af situationen. Ved siden af hotellet lå en døgnåben dougnuts bar, hvor vi gik over og brugte alle de penge vi havde sparet i taxi. Derfra kunne vi så trille hjem i seng og lade op til vores sidste dag i Australien.
Den forløb stille og roligt med en tur ind til centrum og darling harbour. Vi gik forholdsvist tidligt til ro, da vi skulle op før dag for at nå vores fly til New Zealand.
Den dag kan vi vist lige så godt rive ud af kalenderen og glemme, den var mildest talt rædselsfuld!!!!!!!! Godt søvnige ankom vi til lufthavnen bare for at konstatere at vores fly var aflyst....... Så kunne vi pænt vente 8 timer inden vi kunne checke ind til det næste fly. Jamen skønt med 3 børn og ingen udfoldelsesmuligheder. Jeg havde jo i bedste Kjeldgaard stil fået brugt de sidste australske kontanter vi havde, så da familien blev sulten og jeg bestilte en omgang sandwich i subway baren hev jeg jo bare mit visa kort frem. Den var så lukket. ØV det samme var mit mastercard. Endnu mere ØV. Så stod jeg der med mine bestilte tun og kyllinge sandwich og 3 sultne børn, MEN INGEN PENGE. Om det var børnenes store øjne eller fordi hun bare syntes det var synd for mig skal jeg ikke kunne sige, men i hvert tilfælde endte det med at hun gav mig maden gratis!!!!
Paskontrollen havde vi næsten lige så store problemer med at komme ud af som ind af i sin tid, men efter en del snak kom vi igennem og var klar til afrejse. Under flyturen blev Johanne pludselig dårlig og kastede op (halvt ud over mig, fedt) og ved 22.30 tiden landende vi så på NZ. Deres paskontrol er jo ligeså omstændig som Australiens, så kl var vel omkring midnat da vi ankom til hotellet. Det var så til gengæld super, helt nyt og lækkert, men bare ærgeligt at vi allerede skulle ud næste dag kl 10, så vi havde ikke engang tid til at nyde det.
Idag startede vi så med at køre ned og hente vores camper. Det tog sin tid, men nu er vi velinstalleret i en rigtig lækker stor camper. Imorgen er det planen at vi kører længere sydpå, de har lovet sne, så nu må vi se hvor langt vi når. Vi har da snekæder med i bilen, så vi er vel ekviperet.....
Den forløb stille og roligt med en tur ind til centrum og darling harbour. Vi gik forholdsvist tidligt til ro, da vi skulle op før dag for at nå vores fly til New Zealand.
Den dag kan vi vist lige så godt rive ud af kalenderen og glemme, den var mildest talt rædselsfuld!!!!!!!! Godt søvnige ankom vi til lufthavnen bare for at konstatere at vores fly var aflyst....... Så kunne vi pænt vente 8 timer inden vi kunne checke ind til det næste fly. Jamen skønt med 3 børn og ingen udfoldelsesmuligheder. Jeg havde jo i bedste Kjeldgaard stil fået brugt de sidste australske kontanter vi havde, så da familien blev sulten og jeg bestilte en omgang sandwich i subway baren hev jeg jo bare mit visa kort frem. Den var så lukket. ØV det samme var mit mastercard. Endnu mere ØV. Så stod jeg der med mine bestilte tun og kyllinge sandwich og 3 sultne børn, MEN INGEN PENGE. Om det var børnenes store øjne eller fordi hun bare syntes det var synd for mig skal jeg ikke kunne sige, men i hvert tilfælde endte det med at hun gav mig maden gratis!!!!
Paskontrollen havde vi næsten lige så store problemer med at komme ud af som ind af i sin tid, men efter en del snak kom vi igennem og var klar til afrejse. Under flyturen blev Johanne pludselig dårlig og kastede op (halvt ud over mig, fedt) og ved 22.30 tiden landende vi så på NZ. Deres paskontrol er jo ligeså omstændig som Australiens, så kl var vel omkring midnat da vi ankom til hotellet. Det var så til gengæld super, helt nyt og lækkert, men bare ærgeligt at vi allerede skulle ud næste dag kl 10, så vi havde ikke engang tid til at nyde det.
Idag startede vi så med at køre ned og hente vores camper. Det tog sin tid, men nu er vi velinstalleret i en rigtig lækker stor camper. Imorgen er det planen at vi kører længere sydpå, de har lovet sne, så nu må vi se hvor langt vi når. Vi har da snekæder med i bilen, så vi er vel ekviperet.....
onsdag den 18. juni 2008
Vandretur ved Kata Tjuta
Kata Tjuta, eller The Olgas var også en stor oplevelse, vi gik turen ind til en lille sø inde mellem klipperne. Johanne sad i rygbæreren på fars ryg, så han havde lidt ekstra at slæbe på!!!!Kings canyon
En lille del af den flotte gåtur, som I kan se, går man rundt om canyonen, helt ude ved kanten, der er ikke det der ligner afspærring, så det var med helt faste regler at vi slap drengene løs, fx INGEN løb, INGEN tagfat osv. Det har de nu en helt god forståelse for, så vi havde ingen grund til bekymring.
The red centre
Mission accomplished!!!!!!!! 23 tasker var blevet til 5 store og 5 små. (næsten...) Vi havde liiiige en ekstra taske med, som vi ville prøve at få med, alternativt betale overvægt for at få med!!! Det var jo en sand fornøjelse kun at skulle slæbe 6 store, 5 små, 1 weekendseng, 1 autostol og en rygbærer fra det ene sted til det næste... Meget af vores skrammel havde måtte lade livet i Cairns, det var hårdt for min mand at gå den tunge gang til skraldespanden (igen og igen)
MEN nu var vi klar til nye oplevelser inde i det centrale Australien. Vi havde ellers været meget i tvivl om vi skulle tage derind eller ej, mest fordi det er forholdsvist dyrt og da vi jo i forvejen graver lidt dybt i lommerne, overvejede vi længe om det var pengene værd. Hellere fortryde noget du HAR gjort, end noget du ikke har gjort, har jo været vores motto, og det blev da også den udslagsgivende faktor for at vi bookede flybilletterne og hotellerne for en måneds tid siden. Vi skulle starte i Ayers rock, lufthavnen ligger kun små 10 km fra Yulara, den sidste "by" inden Ayers rock (eller Uluru) og Kata Tjuta. Her havde vi lejet en bil, og sandelig om vi ikke blev præsenteret for endnu en Toyota...... Det er åbenbart vores kald hernede, men det var dog en betydelig mere avanceret og nyere udgave vi kunne sætte os ind i, og vi følte nærmest at vi kunne flyve afsted...
Vi havde 3 dage i Yulara, vi brugte bla tiden på at:
-Gå de 10 km rundt om Ayers rock. (Flot af drengene der klarede turen uden de store klager, kun Emil skulle heppes lidt på til sidst)
-Køre ind til Kata Tjuta og gå en af de flotte ture derinde
-Opleve en hel igennem fantastisk solnedgang over Ayers rock, hvor stenen til trods for vores store skepsis rent faktisk stor rødglødende de sidste minutter.
-Ride på kameler gennem ørkenen med flot udsigt til både Ayers rock og Kata Tjuta.
Efter 3 dage gik turen videre til Kings Canyon, ca 350 km fra Ayers rock. Jeg kunne huske fra mit sidste besøg at dette var en af de helt store naturoplevelser, og jeg må sige, vi blev ikke skuffet. Vi tog den lille 3 km tur nede i canyonen den dag vi ankom, og det var en flot tur, men vand ved siden af oplevelsen dagen efter da vi besteg canyonen og gik den 7 km lange kings canyon rim tour. Det var helt igennem spektakulært og faktisk ubeskriveligt. Jeg skal prøve at sætte nogle billeder ind, m en jeg er bange for at man slet ikke kan fange det ind på et billede. Det var simpelthen verdensklasse, og vi er enige om at det suverænt er det flotteste track vi er gået hernede.
Nu er vi i Alice Springs. Imorgen skal vi besøge school of air, så kan drengene opleve hvordan man bliver undervist ude i outbacken, derefter regner vi med at besøge de flyvende læger og tilsidst er det Jacobs tur til at tage en tur på kamelryg i ørkenen, mon ikke han tager drengene med på en ekstra tur???
MEN nu var vi klar til nye oplevelser inde i det centrale Australien. Vi havde ellers været meget i tvivl om vi skulle tage derind eller ej, mest fordi det er forholdsvist dyrt og da vi jo i forvejen graver lidt dybt i lommerne, overvejede vi længe om det var pengene værd. Hellere fortryde noget du HAR gjort, end noget du ikke har gjort, har jo været vores motto, og det blev da også den udslagsgivende faktor for at vi bookede flybilletterne og hotellerne for en måneds tid siden. Vi skulle starte i Ayers rock, lufthavnen ligger kun små 10 km fra Yulara, den sidste "by" inden Ayers rock (eller Uluru) og Kata Tjuta. Her havde vi lejet en bil, og sandelig om vi ikke blev præsenteret for endnu en Toyota...... Det er åbenbart vores kald hernede, men det var dog en betydelig mere avanceret og nyere udgave vi kunne sætte os ind i, og vi følte nærmest at vi kunne flyve afsted...
Vi havde 3 dage i Yulara, vi brugte bla tiden på at:
-Gå de 10 km rundt om Ayers rock. (Flot af drengene der klarede turen uden de store klager, kun Emil skulle heppes lidt på til sidst)
-Køre ind til Kata Tjuta og gå en af de flotte ture derinde
-Opleve en hel igennem fantastisk solnedgang over Ayers rock, hvor stenen til trods for vores store skepsis rent faktisk stor rødglødende de sidste minutter.
-Ride på kameler gennem ørkenen med flot udsigt til både Ayers rock og Kata Tjuta.
Efter 3 dage gik turen videre til Kings Canyon, ca 350 km fra Ayers rock. Jeg kunne huske fra mit sidste besøg at dette var en af de helt store naturoplevelser, og jeg må sige, vi blev ikke skuffet. Vi tog den lille 3 km tur nede i canyonen den dag vi ankom, og det var en flot tur, men vand ved siden af oplevelsen dagen efter da vi besteg canyonen og gik den 7 km lange kings canyon rim tour. Det var helt igennem spektakulært og faktisk ubeskriveligt. Jeg skal prøve at sætte nogle billeder ind, m en jeg er bange for at man slet ikke kan fange det ind på et billede. Det var simpelthen verdensklasse, og vi er enige om at det suverænt er det flotteste track vi er gået hernede.
Nu er vi i Alice Springs. Imorgen skal vi besøge school of air, så kan drengene opleve hvordan man bliver undervist ude i outbacken, derefter regner vi med at besøge de flyvende læger og tilsidst er det Jacobs tur til at tage en tur på kamelryg i ørkenen, mon ikke han tager drengene med på en ekstra tur???
mandag den 9. juni 2008
På kajaktur
En af dagene sejlede vi en tur i kajak langs stranden. Jeg havde Emil og Johanne i min kajak og pludselig fik vi følgeskab af en stor havskildpadde, den svømmede med båden lidt tid inden den dykkede igen. Her er det Jacob og Rasmus der svinger pagajerne.Indendørs hockey
Vi sveder efter en omgang soft hockey. Der blev gået til den af både store og små, og vi endte op med en sejr hver.
På snorkeltur
Mor og Rasmus på båden ved great barrier reef hvor vi brugte det meste af tiden med hovedet undet vand.
Kæmpe østers
På vores bådtur til Great barrier reef havde besætningen et undervandskamara med så der kunne blive taget billeder under vandet. Her er det en af de mange kæmåe østers vi så.Dunk Island, helt fantastisk
Hold da op en fantastisk ferie vi har haft på Dunk island, det var ALT hvad vi forventede, og meget mere til.
Det lykkedes os jo rent faktisk at få penge for vores toyota, og da Jacob kom tilbage til Mission beach efter en veloverstået handel, havde vi vores sidste nat i telt.
Da vi vågnede blev alt pakket og ompakket, noget røg i skraldespanden, men selv efter ihærdig indsats havde vi stadigvæk noget der lignede 23 tasker og et par poser vi skulle have med os. Det hele blev ligesom temmelig tydelig nu vi ikke havde en bil vi kunne gemme vores tasker i. Vi fik os slæbt hen til den bokkede water-taxi, og da hun spurgte hvor mange tasker vi havde og jeg svagt pippede 23 så hun alt andet end glad ud. "That is too many, this is only a small boat" Ja ja sagde jeg og forklarede stolpe op og ned om et halvt års rejse med 3 børn og hvor meget baggage man egentlig har brug for. Tilsidst overgav hun sig og vi fik hele arsenealet med ombord. Så langt så godt!!!!!
Endelig på dunk island, som viste sig at være et sandt tropisk paradis. Vi boede i en rigtig lækker lejlighed lige ned til stranden med den flotteste udsigt over vandet. Resortet var et veludstyret ferieparadis med aktiviteter for alle aldre. Der var alt fra golf til tennis, hockey, squash og selfølgelig alle former for vandsport. Derudover var der daglige ture til great barrier reef og ikke at forglemme nogle meget smukke vandrestier gennem regnskovene op til bla øens højeste punkt mount Kootaloo. Lad os slå fast, vi kom ikke til at kede os. Sportsfamilie som vi jo er fik vi jo udfordret hinanden i div sportsgrene og specielt indendørs hockey var et hit da både store og små spillede sig ud. Vi svedte og grinte omkap med hinanden og gentog seancen nogle gange mens vi var der.
Rasmus og jeg tog en dagstur ud til great barrier reef hvor vi snorklede. DET var fantastisk, ikke siden jeg dykkede har jeg set lige, der var koraller og fisk i alle farver og størrelser. Jeg havde faktisk glemt hvor flot det var indtil jeg fik hovedet under vand igen og fik total dejavu. Det kan slet ikke beskrives.
Vandreturerne op til øens bjerg var en oplevelse, der var en udsigt uden lige. Både Jacob og jeg mødte en af de lange grønne slanger på vores vej, jeg havde nær trådt på den da den snoede sig ud på vejen foran mig, men nåede lige at stoppe op i tide......
Ugen fløj afsted, og inden vi fik set os om var det tid til at tage tilbage til fastlandet. Alle tasker blev pakket, og vi har fået det hele fragtet til Cairns hvor vi nu er indtil vi på fredag flyver ind til Ayers rock. Vi skal på en eller anden måde have begrænset vores baggage til en stor taske og en håndbaggage pr. mand inden. Det bliver ugens udfordring tror jeg på. Det er en halvvering, ja jeg kan ikke umiddelbart løse det, men det bliver vi jo nødt til.........
Det lykkedes os jo rent faktisk at få penge for vores toyota, og da Jacob kom tilbage til Mission beach efter en veloverstået handel, havde vi vores sidste nat i telt.
Da vi vågnede blev alt pakket og ompakket, noget røg i skraldespanden, men selv efter ihærdig indsats havde vi stadigvæk noget der lignede 23 tasker og et par poser vi skulle have med os. Det hele blev ligesom temmelig tydelig nu vi ikke havde en bil vi kunne gemme vores tasker i. Vi fik os slæbt hen til den bokkede water-taxi, og da hun spurgte hvor mange tasker vi havde og jeg svagt pippede 23 så hun alt andet end glad ud. "That is too many, this is only a small boat" Ja ja sagde jeg og forklarede stolpe op og ned om et halvt års rejse med 3 børn og hvor meget baggage man egentlig har brug for. Tilsidst overgav hun sig og vi fik hele arsenealet med ombord. Så langt så godt!!!!!
Endelig på dunk island, som viste sig at være et sandt tropisk paradis. Vi boede i en rigtig lækker lejlighed lige ned til stranden med den flotteste udsigt over vandet. Resortet var et veludstyret ferieparadis med aktiviteter for alle aldre. Der var alt fra golf til tennis, hockey, squash og selfølgelig alle former for vandsport. Derudover var der daglige ture til great barrier reef og ikke at forglemme nogle meget smukke vandrestier gennem regnskovene op til bla øens højeste punkt mount Kootaloo. Lad os slå fast, vi kom ikke til at kede os. Sportsfamilie som vi jo er fik vi jo udfordret hinanden i div sportsgrene og specielt indendørs hockey var et hit da både store og små spillede sig ud. Vi svedte og grinte omkap med hinanden og gentog seancen nogle gange mens vi var der.
Rasmus og jeg tog en dagstur ud til great barrier reef hvor vi snorklede. DET var fantastisk, ikke siden jeg dykkede har jeg set lige, der var koraller og fisk i alle farver og størrelser. Jeg havde faktisk glemt hvor flot det var indtil jeg fik hovedet under vand igen og fik total dejavu. Det kan slet ikke beskrives.
Vandreturerne op til øens bjerg var en oplevelse, der var en udsigt uden lige. Både Jacob og jeg mødte en af de lange grønne slanger på vores vej, jeg havde nær trådt på den da den snoede sig ud på vejen foran mig, men nåede lige at stoppe op i tide......
Ugen fløj afsted, og inden vi fik set os om var det tid til at tage tilbage til fastlandet. Alle tasker blev pakket, og vi har fået det hele fragtet til Cairns hvor vi nu er indtil vi på fredag flyver ind til Ayers rock. Vi skal på en eller anden måde have begrænset vores baggage til en stor taske og en håndbaggage pr. mand inden. Det bliver ugens udfordring tror jeg på. Det er en halvvering, ja jeg kan ikke umiddelbart løse det, men det bliver vi jo nødt til.........
søndag den 1. juni 2008
leg i regnskoven
Vi fandt en lille flod med et tarzan reb som både store og små hyggede sig med at svinge sig i og lade sig falde ned i vandet....
Vores safaritelt midt i regnskoven
Vi boede i bogstavligste forstand MIDT i regnskoven og sov blandt alle dets dyr....Cape tribulation
Så har vi været på nye oplevelser, denne gang af den lidt mere specielle art. Vi sad jo fast i Cairns nogle dage da vi skulle have rettet en bule ud på vores bagskærm, en eller anden klovn havde påkørt os da vi holdte parkeret..... Men bulen blev rettet, skærmen malet og torsdag morgen var vi så klar til afgang, vi pakkede bilen mens vi sendte børnene ned på hoppepuden. Da vi var færdige og kørte ned til hoppepuden for at samle børnene op nåede jeg lige præcis at sige til Jacob at nu håber jeg ikke vi får flere uheld med den bil, da han sagde "jeg tror vi er punkteret!!!" Det var vi!!!! ØV Nå frem med instruktionsbogen og værktøjet og igang med at skifte hjul. Så virkede dunkraften ikke, og Jacob var på vej i det røde felt. Der røg han så uden de store problemer helt op i da vi opdagede at vores reservehjul også var flad!!!! Det er simpelthen løgn!!!! Den ødelagte dunkraft var nær røget ind i den nymalede skærm, men asfalten fik en tur istedet!!!! NÅ gode råd var dyre, vi satte reservehjulet på, hov der var jeg vist lige lidt for hurtig på tasterne, Jacob satte reservehjulet på med hjælp fra en lånt dunkraft, og efter at have pumpet den helt op, suste vi ned til den første den bedste bildæksforretning, som heldigvis i løbet af no time lappede begge dæk, og vi var så ENDELIG klar til at køre mod Cape tribulation. Godt på vej deroppead fandt vi et sted hvor vi kunne komme på en krokodille spotting tur hen ad Daintree river. DET var en succes. Vi så ikke mindre end 5-6 krokodiller ved flodbredderne, og derudover så vi også 2 slanger der hang på grene lige ud over vandet.
Oppe i Cape tribulation havde jeg booket noget jeg troede var hytter midt i regnskoven. Det viste sig istedet at være en slags safaritelte, dvs træstolper med presenneing over. Her skulle vi tilbringe de næste 2 nætter. Kl 22 gik alt elektriciteten ud og ordet mørkt får en helt anden betydning derude midt i regnskoven i bælravende mørke og hvor det pusler over, under og omkring dig HELE natten. Vi havde flere gange i nattens løb vores lommelygte tændt bare lige for at tjekke at den puslen vi hørte og som bestemt lød til kun at være en halv meter fra dig, rent faktisk befandt sig uden for teltet!!!!! Nå men det var en oplevelse for os alle. Rasmus og jeg var på night walk, dvs at vi sammen med en erfaren guide drog ud i regnskoven kl 20 og var tilbage kl 23. Der så vi edderkopper på størrelse med min hånd, men "desværre" ingen slanger, det havde Rasmus ellers sat næsen op efter!!!!!
Nu er vi tilbage i civilisationen, igår var vi i paronella park til deres aftentour hvilket var en stor oplevelse, og nu er vi i mission beach. Imorgen skal Jacob ned til Townsville og aflevere vores bil, og i overmorgen tager vi så til Dunk island i 6 dage. SKØNT med lidt luksus.
Oppe i Cape tribulation havde jeg booket noget jeg troede var hytter midt i regnskoven. Det viste sig istedet at være en slags safaritelte, dvs træstolper med presenneing over. Her skulle vi tilbringe de næste 2 nætter. Kl 22 gik alt elektriciteten ud og ordet mørkt får en helt anden betydning derude midt i regnskoven i bælravende mørke og hvor det pusler over, under og omkring dig HELE natten. Vi havde flere gange i nattens løb vores lommelygte tændt bare lige for at tjekke at den puslen vi hørte og som bestemt lød til kun at være en halv meter fra dig, rent faktisk befandt sig uden for teltet!!!!! Nå men det var en oplevelse for os alle. Rasmus og jeg var på night walk, dvs at vi sammen med en erfaren guide drog ud i regnskoven kl 20 og var tilbage kl 23. Der så vi edderkopper på størrelse med min hånd, men "desværre" ingen slanger, det havde Rasmus ellers sat næsen op efter!!!!!
Nu er vi tilbage i civilisationen, igår var vi i paronella park til deres aftentour hvilket var en stor oplevelse, og nu er vi i mission beach. Imorgen skal Jacob ned til Townsville og aflevere vores bil, og i overmorgen tager vi så til Dunk island i 6 dage. SKØNT med lidt luksus.
mandag den 26. maj 2008
Magnetic island
Vi brugte dagene i Townsville til at besøge Magnetic island endnu engang. En rigtig god dag, hvor vi var på koala spotting, dog uden det store held. Men gåturen gennem skoven op til fortet bød på mange billedskønne oplevelser. Vi var også ude og snorkle, desværre var vandet ret uklart, så korallerne var temmelig utydelige, til gengæld så vi en rokke!!!!Her får Johanne sig en halv time på fars skulder på vejen op til fortet, ekstra god træning for far!!!!
Nordpå igen
First of all we would like to thank the under 6 and the under 8 teams in Saint eagle south for the support and friendship they have provided when Rasmus and Emil have played in the teams. A special thank to Ian Meade for being so friendly and open, not only to Rasmus but to our whole family. It has been a pleasure to learn to know you and your family, we wish you all the best, and hope to stay in touch.
Tilbage i Townsville, men denne gang indlogeret på en campingplads fik drengene afsluttet deres fodbold hos SAINT EAGLE SOUTH. Det blev en super afslutning fir dem begge. Emil startede med at spille en rigtig god kamp og blev bagefter kåret som sit holds bedste og fik et gavekort til McDonalds for sin indsats. Rasmus spillede lige bagefter og gentog succesen til trods for at det var hans far der var dommer i den kamp!!!! Hans træner samlede hans hold efter kampen og takkede Rasmus for at have været en del af holdet, sagde en masse flotte ting om ham (Det var lige før hans forældre var rørt til tårer) og så fik han også et gavekort til McDonalds. Det var lige den afslutning vi havde ønsket os, så det var perfekt.....
Søndag var de til stævne i Ayr, men det var ikke på deres egene hold, så det var lidt uvant for drengene at spille med nogle helt nye holdkammerater, men de gjorde det begge godt, og hvad vigtigst var, de rejste derfra med hver sin medalje, så det var nogle stolte drenge vi havde med hjem til Townsville og vi sluttede dagen af med at bruge deres gavekort på McDonalds. "Det har godtnok været en god dag" sagde Emil da han skulle sove!!! Skønt!!!
Nu er vi taget nord på igen. Planen var egentlig Paronella park og deres aftenshow, men regnen har indhentet os, og vi er derfor kørt til Cairns hvor vi bor i en hytte her i nat. Imorgen kører vi videre op nordpå til Port Douglas.
Vi har desværre fået en bule i vores bil, som vi skal have lavet. Det bliver lidt et kapløb med tiden, da vi jo skal aflevere bilen om en uge, nu må vi se hvordan det går...... Vi krydser fingre for at der er et værksted der kan tage den med kort varsel...
Tilbage i Townsville, men denne gang indlogeret på en campingplads fik drengene afsluttet deres fodbold hos SAINT EAGLE SOUTH. Det blev en super afslutning fir dem begge. Emil startede med at spille en rigtig god kamp og blev bagefter kåret som sit holds bedste og fik et gavekort til McDonalds for sin indsats. Rasmus spillede lige bagefter og gentog succesen til trods for at det var hans far der var dommer i den kamp!!!! Hans træner samlede hans hold efter kampen og takkede Rasmus for at have været en del af holdet, sagde en masse flotte ting om ham (Det var lige før hans forældre var rørt til tårer) og så fik han også et gavekort til McDonalds. Det var lige den afslutning vi havde ønsket os, så det var perfekt.....
Søndag var de til stævne i Ayr, men det var ikke på deres egene hold, så det var lidt uvant for drengene at spille med nogle helt nye holdkammerater, men de gjorde det begge godt, og hvad vigtigst var, de rejste derfra med hver sin medalje, så det var nogle stolte drenge vi havde med hjem til Townsville og vi sluttede dagen af med at bruge deres gavekort på McDonalds. "Det har godtnok været en god dag" sagde Emil da han skulle sove!!! Skønt!!!
Nu er vi taget nord på igen. Planen var egentlig Paronella park og deres aftenshow, men regnen har indhentet os, og vi er derfor kørt til Cairns hvor vi bor i en hytte her i nat. Imorgen kører vi videre op nordpå til Port Douglas.
Vi har desværre fået en bule i vores bil, som vi skal have lavet. Det bliver lidt et kapløb med tiden, da vi jo skal aflevere bilen om en uge, nu må vi se hvordan det går...... Vi krydser fingre for at der er et værksted der kan tage den med kort varsel...
Mission beach, et super lækkert sted
På Queenslands kyststrækning tror jeg ikke man finder noget ret meget bedre end her, en 14 km lang strækning med flot sandstrandtirsdag den 20. maj 2008
Paronella park
I paronella park smagte vi¨alt godt fra naturen set med de indfødtes øjne, der var alt fra stjernefrugter over små bananer til grønne myrer!!!! Jo det er rigtigt, hun fangede lige et par af de store grønne myrer som egentlig godt kan bide lidt når de kravler på dig. Hun hev benene af og gav den til Jacob som stod først for. Værsgo og spis, kom nu, den smager af lemon lokkede hun da han ikke lige slugte den med det samme, og Jacob som selfølgelig ikke vil stå tilbage for noget åd myren, den næste tog Emil uden at kny, mens Rasmus, Johanne og jeg takkede pænt nej!!!!!!!!! Ud over de spiselige ting, lærte vi også om naturens medicin, noget af det havde vi hørt i det aboriginalske center i Cairns, men noget var nyt og resten tålte bestemt en gentagelse.....Paronella park er virkelig anbefalelsesværdig.
Krokodille fodring
Der fodres krokodiller med de bare hænder. Ingen fra publikum havde dog den store lyst til at prøve!!!!
Cassowary
Såsan ser den ud, cassowaryen. Flot men ikke specielt behagelig at støde ind i på dennes territorium......
Abonner på:
Opslag (Atom)