søndag den 30. marts 2008

Små skildpaddeunger

Drengene beundrer den lille unge i fars hånd, alle prøvede at holde en af de små skildpadder. Hyggeligt

3 vindere på podiet

Her ser i de 3 vindere på det originale podie fra OL 2000 .

Farvel til mormor og onkel

Vores 4 dage i Sydney gik hurtigt, vi boede i gå afstand fra operahuset og centrum (Hvis du spørger mig, og motionist som man vel er, blev resten af familien tvunget til at følge trop, hvilket gav ømme fødder og ben ind imellem, men drengene er ved at vænne sig til det, så der var kun ganske lidt brok fra dem!!!) Seværdighederne i Sydney blev indtaget under blå himmel og dejlig solskin det meste af tiden, så det var dejligt. Det blev til den obligatoriske rundtur i operahuset, sejltur på havnen, udkig fra Sydney tower, en virtuel tur rundt i Australien med OZ trek, hyggelige timer ved Darling harbour, besøg i den olympiske by, og for Onkel Torbens vedkommende 60 sekunders fritfald ned over de sydlige strande ved Sydney.
Tiden sammen med mormor og onkel Torben lakkede stille mod enden, det har været en fantastisk oplevelse for os at have besøg af dem, og selv om mormor glædede sig til at komme hjem, er jeg sikker på hun vil huske tilbage på turen som noget særligt. (Når hun kommer i faste rammer igen, kan det også være hun bedre kan huske at tage hendes tabletter, og ikke kommer i tanke om det 10 min. inden sengetid og skynder sig at skylle dem ned med Nachos chips og gin og tonic!!!!) Vi tog afsked med dem d. 26 Marts og fløj tilbage til Brisbane hvor vores bil var parkeret. Vi havde vist i hast fået den parkeret lidt ulovligt, men det så ikke ud til at nogen havde opdaget vores synd, og vi skulle kun forcere en enkelt bom indover græsplæne og kantsten inden vi helt tilfredse kunne forlade Brisbane airport og føle os de 20 dollars rigere som en parkeringsbillet ville have kostet. Smilet stivnede dog temmelig hurtigt da jeg åbnede min mobiltelefon og læste beskeden fra min lillebror. De havde tjekket ud fra hotellet efter vi var kørt, og havde betalt 1100 kroner ekstra for en spildt sodavandsplet, som vi nok ikke kunne komme udenom var fra en af vores børn!!!!! Det tog os resten af dagen at ryste den lussing af, ja havde det dog bare været os der skulle have diskuteret værdien af den plet med hotelmutter, 1100 kroner og min bare ...... Det tæppe var en stor plet i forvejen.
Nå men sket var sket og vi fik tjekket ind på en campingplads og stillet vores telte op igen. Det var efterhånden længe siden sidst, og det var helt hyggeligt at puste luftmadrasserne op på ny. Vi havde dog kun nået at puste dem op, få aftensmad og se en film (I selvskab med 2 rotter, som pilede hen over gulvet nu og da, og da jeg brokkede mig til campinglederen sagde han "nå det er bare bush-rats, de hører til...... Ja det kan godt være, men ikke der hvor jeg har mine fødder!!!!!)inden jeg kunne konstatere at det var blevet overskyet, og 2 sek senere begyndte det så at regne. Og det holdet faktisk først næste formiddag, så vi havde da heldigvis opholdsvejr under vores udflugt til Australia Zoo (Hvilket i øvrigt var en udemærket oplevelse, selvom det var lidt for meget Steve Irwing efter min smag!!!!) Lige så snart vi var færdige med zoologisk have begyndte regnen igen, og denne gang stoppede det ikke, og vi kom lige så stille i tanke om hvor træls det egentlig er at ligge i telt i regnvejr og ALT bare bliver vådt vådt vådt. Vi pakkede derfor vores grej og kørte videre nordpå hvor vejudsigten skulle være mere lovende. Vi endte i en lille hyggelig ferieby Bargara som ligger 15 km fra Bundaberg. (Hvis det siger nogen noget???) Her var vores mission at få set små skildpaddeunger kæmpe sig ud af deres æg og ned over stranden og ud i havet. Ifølge vores udemærkede Australiens bog, var dette nemlig stedet for dette. Det bragte os så til Mon repos turtle rookery kl 18.30 igår aftes, og der satte vi os til at vente og vente. Det var sidst på sæsonen, så risikoen for at vente forgæves var stor vidste vi, og med 3 forholdsvise små børn var det jo egentlig mission impossible at skulle sidde og vente i flere timer i køligt vejr (MEN INGEN REGN!!!!!) Men vi var bevæbnet med chips, chokolade og cola, og børnene var igen super seje, og da skildpadderne endelig viste sig kl. 22.30 var alle børn lysvågne og fulgte optrinnet med stor entusiame. De små skildpaddeunger var simpelthen så søde når de kæmpede sig op af sandet og ned i vandet. En super oplevelse, og hele ventetiden værd.
Idag er vi kørt videre til en anden lille ferieby der hedder Yepoon, og planen er en udflugt til great keppel island. Campingpladsen er hyggelig, og det samme er vejret, solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen. SKØNT
En lille fodnote til dagens tekst er at nu hvor vi igen er blevet os selv, er virkeligheden kommet tilbage til børnene, og specielt Johanne mærker tydeligt den lidt strammere tone, hun tager det nu i stiv arm, og har stadig en stærk overbevisning om at hun bestemmer det hele. Et lille eksempel var da vi den første aften i teltet havde lagt hende i seng, og hun kaldte på os for at få noget vand. Jacob hentede det til hende, hun tog drikkedunken i den ene hånd. "SKÅL" sagde hun og strålede over hele hovedet. Ja hvad skal man sige til det????

Sydney


En smuk sejltur på vandet under harbour bridge med udsigt til operahuset og Sydney skyline

lørdag den 22. marts 2008

Rasmus og onkel Torben

Foran Maheno skibsvraget på Frasers kyst.

coffee rocks

Flotte formationer i sandet gjorde disse coffee rocks meget seværdige

Fraser island

Efter vores helt igennem fantastiske tur til Heron island, kørte vi 300 km længere sydpå ned til Hervey bay,(Nej mor, ikke heavy bitsch!!!!) hvor vi skulle aflægge Fraser island et besøg. Inden vi gjorde det, tog vi dog lige et smut til Rainbow beach, hvilket viste sig at være en god disposition. Selve stranden var meget speciel, der var store sorte sten, som blev kaldt coffee rocks. Meget anderledes.
 Lige uden for byen lå "carlo sandblow". Det var 120 meter høje sandbakker, som både gav fantastiske udsigter over by og hav, men som også (igen) kaldte legebarnet frem i os alle, og vi løb op og ned så lårbasserne syrede godt til.
Vi havde meldt os til en 2 dages tur til Fraser island, og ret spændte blev vi hentet tidligt torsdag morgen. Det blev til gode gensyn med alle de gode attraktioner jeg kunne huske, og selv om vi havde bussens ældste og yngste, gik det godt. Kun en enkelt gang synes mormor vi havde lokket hende ud i noget vildt, og det var da vi skulle bestige indian head. Stien var ret stejl, men bussen var kørt så der var ingen vej tilbage for mormor, hun skulle op. Det var pulstræning på højt niveau!!!!!! ;-)
Fredag gik dagens første gåtur ind over sanddynerne til Lake wabby, og selv om buschauføren havde advaret os om at dette var meget værre end gårsdagens anstrengelser, tog vi alle frisk udfordringen op og 45 min senere kunne vi så plaske rundt i søen godt tilfredse med os selv. Om eftermiddagen var det så Lake Mackenzie vi besøgte, velsagtens Fraser islands mest attraktive sted. Krystalklart ferskvandssø, som man efter sigende skulle blive 10 år yngre af at bade i. "Nå, hvorfor startede vi så ikke turen med den??" undrede mormor sig højlydt!!!!!!
Fredag eftermiddag kunne vi så trætte forlade øen igen, og her idag Lørdag gik turen først med bil til Brisbane og derefter med fly til Sydney, som vi de næste 4 dage vil udforske og opleve.

Great barrier reef

Kanon flotte farver over revet. Også skudt fra helikopteren fra Heron island

Heron island

Jeg synes lige I skulle se hvordan Heron island ser ud fra luften. Det er taget af Torben oppe fra helikopteren på vej tilbage til fastlandet. Her kan man helt tydeligt se hvordan revet omkranser øen. Helt  fantastisk

tirsdag den 18. marts 2008

Koralrev lige ved døren


Jacob og Johanne på whitehaven beach


Stranden på Heron


Heron island, et paradis

Fra Townsville er turen gået sydpå ned langs østkysten. Vi gjorde første stop ved whitsunday øerne, hvor vi skulle ud og sejle. Min mor burde have betalt det dobbelte, hun fortsatte med at sejle i flere dage derefter, men stakkels hende, det skulle blive meget værre hvad vi udsatte hende for. Sejlturen var en succes, vi så og genså den smukke whitehaven beach, og Torben og jeg fik dykket og set fisk og koraller up close. Det var en super oplevelse.
Efter whitsunday kørte vi til Gladstone, hvor vi havde en enkelt overnatning inden vi skulle med båden ud til Heron island. Vi var på forhånd advaret om at den tur kunne blive en hård overfart, så vi var bevæbnet med søsygepiller allesammen på nær Jacob (Det fortrød han bitterligt) og Torben. Efter 10 min. sejlads var min stakkels mor mere hvid/grå i hovedet end en regnvejrssky, og maveindholdet måtte afleveres i en pose, ret hurtigt fulgte Rasmus trop, derefer Jacob, mens Emil, Johanne og jeg brugte resten af turen på ikke at lide samme skæbne!!!!!!!!!!!! Det holdt hårdt. Det blev lange 2 timer inden vi nåede Heron island. Selv om vi fik fast grund under fødderne igen, gik der faktisk resten af dagen for jacob og jeg inden vi havde det helt godt igen, og min mor fik det først rigtig godt næste dags aften, så derfor bookede vi simpelthen en helikopter tur til hende til hjemturen. (Fint skal det være) Torben hoppede med på den selv om han var den eneste rigtige søstærke, men oplevelsen lokkede, og det skulle vise sig at være en helt unik oplevelse som var alle pengene værd. (Og det siger egentlig ikke så lidt, for billigt kan man ikke kalde det)
Nå men Heron island er jo, ja hvad skal jeg sige........ ET PARADIS. Det var helt fantastisk, vi har ikke oplevet noget lignende. Øen ligger på great barrier reef, så vi skulle såmænd bare tage dykkermaske og snorkel på og vade få meter ud i vandet, stikke hovedet ned, og frem kom de mest fortryllende billeder. Oppe på land var stranden kridhvid, vandet var klart turkis, og til hvert måltid skulle vi bare indfinde os i restauranten og tage for os af den overdådige buffet. Altså det kunne vi hurtigt vænne os til. Desværre kom virkeligheden tilbage 3 dage senere da vi skulle betale regningen, men selv om den var stor, så var det virkelig det hele værd. En stor stor oplevelse og meget anbefalelsesværdig. Rasmus er blevet rigtig dygtig til at snorkle, og ud over flotte koraller og farvestrålende fisk i massevis, så vi også mange hajer (bare de små søde på 1½ meter) og rokker. Der skulle eftersigende også være mange skildpadder, og vi var da også på jagt efter dem i skumringen, men havde desværre ikke heldet med os hvad det angår.
Det går ellers bedre med min mors engelsk, hun er begyndt at holde helt mund, vi har ellers grint mange gange når hun krydsede en australier og blandende lidt dansk ind i sætningerne. God underholdning.
Vi er nu ankommet til Hervey bay, og regner med at besøge Fraser island de næste par dage.

tirsdag den 11. marts 2008

lørdag den 8. marts 2008

Krokodille fodring


udsigt fra castle hill


Besøg fra DK

Nu er det vist på høje tid at få opdateret vores blog. Der er sket mangt og meget siden sidst, og vi har ikke haft netadgang. For det første er det lykkedes os at finde et sted at bo. Det var ellers ikke en let opgave, vi startede friskt med at se på nogle huse, men opdagede ret hurtigt at det vist var nemmere at vinde i lotto end få fat i et hus at leje. Det foregår på den måde, at ejendomsmægleren samler et hold på måske 20 par og viser huset frem til. Så kan man udfylde en ansøgningsblanket i 4 eksemplarer!!!!!!! og udfra de indkomne ansøgninger, vælger de så en ud der kan leje huset. At være udlænding og kun skulle være her i 6 måneder gør det ikke nemmere, dertil skal tilføjes at alle huse var total tømt for alt hvad der hedder hårde hvidevarer, så det var også noget vi skulle ud og leje os til. Lad mig sige det sådan efter at have set 5-6 huse og udfyldt hvad der føltes som 50 ansøgningsblanketter, gav vi simpelthen op hvad angår at finde et hus!!!! Vi gik så målrettet efter en møbleret lejlighed, og ret hurtigt havde vi heldet med os, og det nedte faktisk med at vi havde 2 at vælge imellem. Vi valgte så den med 3 værelser hvor der også var pool i komplekset, og kun få min. gang til centrum.
Vi flyttede ind med stor entusiasme, men kun for at konstaterer at stort set alt ikke fungerede, så vi har med møje og besvær fået opvaskemaskine, aircondition, loftventilatorer osv repereret eller erstattet. DET HAR VI BRUGT RIGTIG MEGET TID OG ENERGI PÅ. Men nu er det efterhånden ved at kører, vi mangler kun at få netadgang, og det skulle gerne være på trapperne snart. Drengene har vi fået meldt ind i en fodboldklub, og de spiller imorgen deres første kamp for deres nye klub, som hedder SAINT EAGELS SOUTH SOCCER CLUB. Det er spændende og sjovt for dem, og de hygger sig meget med det.
Det helt store der så er sket in denne uge er jo at vi har fået besøg af min mor og lillebror, det var bare så dejligt at se dem igen, og vi glæder os til at tilbringe de næste 3 uger med dem. Planen er at vi bliver her i Townsville indtil tirsdag hvorefter vi tager ned langs østkysten og ender i Brisbane, hvor vi flyver til Sydney inden de atter tager retur.
Vi har vist dem lidt rundt i Townsville, bla castle hill, the strand osv. Idag har vi været ude i en wildlife park, og vi håber at kunne tage ud på revet i overmorgen og dykke. (Mormor nøjes nok med en glasbådstur)