Farvel til mormor og onkel

Vores 4 dage i Sydney gik hurtigt, vi boede i gå afstand fra operahuset og centrum (Hvis du spørger mig, og motionist som man vel er, blev resten af familien tvunget til at følge trop, hvilket gav ømme fødder og ben ind imellem, men drengene er ved at vænne sig til det, så der var kun ganske lidt brok fra dem!!!) Seværdighederne i Sydney blev indtaget under blå himmel og dejlig solskin det meste af tiden, så det var dejligt. Det blev til den obligatoriske rundtur i operahuset, sejltur på havnen, udkig fra Sydney tower, en virtuel tur rundt i Australien med OZ trek, hyggelige timer ved Darling harbour, besøg i den olympiske by, og for Onkel Torbens vedkommende 60 sekunders fritfald ned over de sydlige strande ved Sydney.
Tiden sammen med mormor og onkel Torben lakkede stille mod enden, det har været en fantastisk oplevelse for os at have besøg af dem, og selv om mormor glædede sig til at komme hjem, er jeg sikker på hun vil huske tilbage på turen som noget særligt. (Når hun kommer i faste rammer igen, kan det også være hun bedre kan huske at tage hendes tabletter, og ikke kommer i tanke om det 10 min. inden sengetid og skynder sig at skylle dem ned med Nachos chips og gin og tonic!!!!) Vi tog afsked med dem d. 26 Marts og fløj tilbage til Brisbane hvor vores bil var parkeret. Vi havde vist i hast fået den parkeret lidt ulovligt, men det så ikke ud til at nogen havde opdaget vores synd, og vi skulle kun forcere en enkelt bom indover græsplæne og kantsten inden vi helt tilfredse kunne forlade Brisbane airport og føle os de 20 dollars rigere som en parkeringsbillet ville have kostet. Smilet stivnede dog temmelig hurtigt da jeg åbnede min mobiltelefon og læste beskeden fra min lillebror. De havde tjekket ud fra hotellet efter vi var kørt, og havde betalt 1100 kroner ekstra for en spildt sodavandsplet, som vi nok ikke kunne komme udenom var fra en af vores børn!!!!! Det tog os resten af dagen at ryste den lussing af, ja havde det dog bare været os der skulle have diskuteret værdien af den plet med hotelmutter, 1100 kroner og min bare ...... Det tæppe var en stor plet i forvejen.
Nå men sket var sket og vi fik tjekket ind på en campingplads og stillet vores telte op igen. Det var efterhånden længe siden sidst, og det var helt hyggeligt at puste luftmadrasserne op på ny. Vi havde dog kun nået at puste dem op, få aftensmad og se en film (I selvskab med 2 rotter, som pilede hen over gulvet nu og da, og da jeg brokkede mig til campinglederen sagde han "nå det er bare bush-rats, de hører til...... Ja det kan godt være, men ikke der hvor jeg har mine fødder!!!!!)inden jeg kunne konstatere at det var blevet overskyet, og 2 sek senere begyndte det så at regne. Og det holdet faktisk først næste formiddag, så vi havde da heldigvis opholdsvejr under vores udflugt til Australia Zoo (Hvilket i øvrigt var en udemærket oplevelse, selvom det var lidt for meget Steve Irwing efter min smag!!!!) Lige så snart vi var færdige med zoologisk have begyndte regnen igen, og denne gang stoppede det ikke, og vi kom lige så stille i tanke om hvor træls det egentlig er at ligge i telt i regnvejr og ALT bare bliver vådt vådt vådt. Vi pakkede derfor vores grej og kørte videre nordpå hvor vejudsigten skulle være mere lovende. Vi endte i en lille hyggelig ferieby Bargara som ligger 15 km fra Bundaberg. (Hvis det siger nogen noget???) Her var vores mission at få set små skildpaddeunger kæmpe sig ud af deres æg og ned over stranden og ud i havet. Ifølge vores udemærkede Australiens bog, var dette nemlig stedet for dette. Det bragte os så til Mon repos turtle rookery kl 18.30 igår aftes, og der satte vi os til at vente og vente. Det var sidst på sæsonen, så risikoen for at vente forgæves var stor vidste vi, og med 3 forholdsvise små børn var det jo egentlig mission impossible at skulle sidde og vente i flere timer i køligt vejr (MEN INGEN REGN!!!!!) Men vi var bevæbnet med chips, chokolade og cola, og børnene var igen super seje, og da skildpadderne endelig viste sig kl. 22.30 var alle børn lysvågne og fulgte optrinnet med stor entusiame. De små skildpaddeunger var simpelthen så søde når de kæmpede sig op af sandet og ned i vandet. En super oplevelse, og hele ventetiden værd.
Idag er vi kørt videre til en anden lille ferieby der hedder Yepoon, og planen er en udflugt til great keppel island. Campingpladsen er hyggelig, og det samme er vejret, solen har skinnet fra en skyfri himmel hele dagen. SKØNT
En lille fodnote til dagens tekst er at nu hvor vi igen er blevet os selv, er virkeligheden kommet tilbage til børnene, og specielt Johanne mærker tydeligt den lidt strammere tone, hun tager det nu i stiv arm, og har stadig en stærk overbevisning om at hun bestemmer det hele. Et lille eksempel var da vi den første aften i teltet havde lagt hende i seng, og hun kaldte på os for at få noget vand. Jacob hentede det til hende, hun tog drikkedunken i den ene hånd. "SKÅL" sagde hun og strålede over hele hovedet. Ja hvad skal man sige til det????