Så har vi været på nye oplevelser, denne gang af den lidt mere specielle art. Vi sad jo fast i Cairns nogle dage da vi skulle have rettet en bule ud på vores bagskærm, en eller anden klovn havde påkørt os da vi holdte parkeret..... Men bulen blev rettet, skærmen malet og torsdag morgen var vi så klar til afgang, vi pakkede bilen mens vi sendte børnene ned på hoppepuden. Da vi var færdige og kørte ned til hoppepuden for at samle børnene op nåede jeg lige præcis at sige til Jacob at nu håber jeg ikke vi får flere uheld med den bil, da han sagde "jeg tror vi er punkteret!!!" Det var vi!!!! ØV Nå frem med instruktionsbogen og værktøjet og igang med at skifte hjul. Så virkede dunkraften ikke, og Jacob var på vej i det røde felt. Der røg han så uden de store problemer helt op i da vi opdagede at vores reservehjul også var flad!!!! Det er simpelthen løgn!!!! Den ødelagte dunkraft var nær røget ind i den nymalede skærm, men asfalten fik en tur istedet!!!! NÅ gode råd var dyre, vi satte reservehjulet på, hov der var jeg vist lige lidt for hurtig på tasterne, Jacob satte reservehjulet på med hjælp fra en lånt dunkraft, og efter at have pumpet den helt op, suste vi ned til den første den bedste bildæksforretning, som heldigvis i løbet af no time lappede begge dæk, og vi var så ENDELIG klar til at køre mod Cape tribulation. Godt på vej deroppead fandt vi et sted hvor vi kunne komme på en krokodille spotting tur hen ad Daintree river. DET var en succes. Vi så ikke mindre end 5-6 krokodiller ved flodbredderne, og derudover så vi også 2 slanger der hang på grene lige ud over vandet.
Oppe i Cape tribulation havde jeg booket noget jeg troede var hytter midt i regnskoven. Det viste sig istedet at være en slags safaritelte, dvs træstolper med presenneing over. Her skulle vi tilbringe de næste 2 nætter. Kl 22 gik alt elektriciteten ud og ordet mørkt får en helt anden betydning derude midt i regnskoven i bælravende mørke og hvor det pusler over, under og omkring dig HELE natten. Vi havde flere gange i nattens løb vores lommelygte tændt bare lige for at tjekke at den puslen vi hørte og som bestemt lød til kun at være en halv meter fra dig, rent faktisk befandt sig uden for teltet!!!!! Nå men det var en oplevelse for os alle. Rasmus og jeg var på night walk, dvs at vi sammen med en erfaren guide drog ud i regnskoven kl 20 og var tilbage kl 23. Der så vi edderkopper på størrelse med min hånd, men "desværre" ingen slanger, det havde Rasmus ellers sat næsen op efter!!!!!
Nu er vi tilbage i civilisationen, igår var vi i paronella park til deres aftentour hvilket var en stor oplevelse, og nu er vi i mission beach. Imorgen skal Jacob ned til Townsville og aflevere vores bil, og i overmorgen tager vi så til Dunk island i 6 dage. SKØNT med lidt luksus.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar