torsdag den 31. marts 2011

New York




Efter en ret lang flyvetur hvor drengene nok spurgte 100 gange hvad klokken var i Danmark og hvad den var i NY og hvornår vi skulle lande kom vi efter lettere turbolens endelig ned på amerikansk jord.

Det tegnede ellers rigtigt til at skulle blive en flyvetur af de uforglemmelige da jeg var blevet syg(Og hvor tit er det lige at det sker..... Med så mange arbejdsdage man nu engang har, så er det da temmelig skidt valgt at man skal have udtømning af tarmsystemet med en frekvens på 10-15 minutter mens man er i 10 km højde og bevæger sig fra Danmark til USA.... Jeg sendte mange tanker til den restaurant vi besøgte aftenen forinden i København mens det rumlede lystigt i maven) men det gik faktisk efter omstændighederne godt, børnene var gode til at få tiden til at gå.... Hurra for nintendo!!!! Og jeg kunne passe mig selv det meste af tiden!!!!

Vel ankommet til NY skulle vi have fundet vejen ind til vores hotel på Manhatten. 5 personer og baggage udelukker med det samme almindelig biler, så vi var selfølgelig helt friske på en limousine da chancen bød sig, og børnene der var mega trætte på dette tidspunkt syntes det var et stort hit og mente ikke det var et problem at køreturen tog en time!!!

Da vi ankom til hotellet blev det en kamp mod tiden om ikke at falde i søvn, den 6 timers lange tidsforskel kunne mærkes og vi måtte overgive os klokken 20, selv Rasmus spurgte om han ikke godt snart måtte sove!!!!!!


Planen om en LANG nats søvn havde vi måske ikke indviet børnene i, de var i hvert tilfælde alle friske ved 03.30 tiden, så vi tænkte at vi ligeså godt kunne få noget ud af dagen nu vi alligevel var vågne, så klokken 07 stod vi udenfor hotellet klar til at indtage NY og dens seværdigheder. Det har idag bragt os til frihedsgudinden, Ellis island, Battery park, ground Zero og en del shoppen rundt efter souviniers. Det meste på gåben, så børnene (Og de voksne) er godt brugte nu!!!!! Men en god måde at opleve stemningen på her i NY, det har virkelig været en super god og oplevelsesrig dag, som vi sluttede af med på en lille italiensk restaurent i little Italy.


Imorgen står den på Empire state building, times square og ikke mindst ishockey på Nassau Colliseum ude på Long island. Jeg er godt igang med at tjekke bus/tog forbindelser, ellers må vi jo bare tage en limousine igen!!!!! ;-))


lørdag den 26. marts 2011

Så er ferien skudt i gang




Hvilket brag af en aften da vi sammen med 45.000 andre tilskuer oplevede x-factor finalen live i parken i København. Specielt drengene havde set frem til denne begivenhed, og jeg tror ikke de blev skuffede, det var på alle måder en rigtig god oplevelse for os alle, også de voksne!!!!!
Man kan vist roligt sige at ferien blev skudt igang med et brag!!!!!
Lige nu nyder vi weekenden i København og får set familie og venner mens vi lader op til afgang tirsdag med kurs mod New York.........

mandag den 21. marts 2011

Grand Cayman Island, 7 Seven Mile Beach

Freedom of the Seas: Western Caribbean


Tag et kig på Freedom of the seas, krydstogtskibet som vil tage os til Haiti, Jamaica, Cayman øerne og Cozumel. DET BLIR FANTASTISK.....

søndag den 20. marts 2011

New York, Florida og vestlige Caribien


Så nærmer tiden sig for alvor til vores næste store projekt som vi efterhånden har planlagt igennem 1 år.

Vi starter med nogle dage i New York hvor vi bla skal besøge frihedsgudinden og ground zero. Vi skal også omkring Nassau Colliseum og heppe på NY islanders når de spiller lokal opgør mod NY Rangers. Jeg kan ikke mobilisere helt samme begejstring for dette som min mand, men han har faktisk også entusiasme for os alle tror jeg.!!!

Efter NY går turen sydpå til Port Canaveral hvor vi boarder det monster store krydstogtskib FREEDOM OF THE SEAS. Den tager os til Haiti, Jamiaica, Grand Cayman øerne og Cozumel. Vi leger med tanken om et gensyn med vores "unge dage" da Jacob og jeg rejste i Mexico og bla var på yucatan halvøen lige ud for Cozumels kyst.......

Efter en uge på luksuslineren og forhåbentlig mange mange oplevelser senere, retunerer vi til Florida og kan hente vores camper som vi de næste 3½ uge skal køre rundt i. Hvad vi skal opleve her bliver meget spontant, men mon ikke vi napper et par forlystelses parker, besøger Miami og tager hele vejen til Key West over de mange broer.
Op ad Floridas vestkyst ligger eftersigende nogle af verdens flotteste strande og det skal da lige komme an på en prøve. Vi synes faktisk selv at vi er rimelig velbevandret i at kunne bedømme den slags eftersom vi i Australien besøgte rigtig mange skønne tropeøer og strande......

D 4 Maj er det hjemad igen, hjem til drengenes fødselsdage, foråret i Danmark og udsigten til snarlig sommerferie. Jeg tror lige vi klarer den!!!!!