Så er vi for alvor kommet tilbage på den hylde vi kender, uden luksus og nu med camper..... Vi hentede den igår og det er en af de helt store vi skal navigere rundt med. Godt min mand er en habil chauffør... (Det skal nu ikke afholde mig fra at sidde på passagersædet og komme med gode råd og kommentarer hele tiden!!!!)
Hele dagen igår gik med at hente vognen, få den kørt til nærmeste campingplads og få os indrettet og købt lidt ind. Nu er det backpacker stil igen og drengene har allerede klaget over at madens standard ikke lever op til det de efterhånden har vænnet sig til på skibet!!!!!!
Heldigvis havde de andet at tænke på, for idag var dagen over dagen som de havde set frem til, nemlig et besøg i Disney world. Vi var lidt fristet til at købe nogle billige billetter hos en gadesælger, men afstod dog og betalte den fulde pris for 5 stk billetter. 420 dollars eller ca 2300 om man vil!!!!!
Så var det også betalt må man sige.... Parken var som forventet, børnene hyggede sig og fandt deres favoritter som vi satte på repeed nogle gange og vi havde en rigtig god dag derude. Vejret var med os, med lidt skyer ind imellem, så vi ikke blev helt stegt under den bagende sol. Lille Johanne syntes bedst om racerbanen med de hurtige biler og lynrutchebanen (som hun selv kaldte den) som hendes far egentlig synes var lidt for vild. Drengene var til at begynde med lidt hårde i deres bedømmelse af de forskellige events og mente der var alt for lidt gang i dem, men de fandt da en enkelt rutshebane som kunne leve op til deres forventninger og så måtte Jacob og jeg på skift med dem op så vi blev temmelig rundtossede. Hvad man ikke gør for sine børn!!!!
Derudover fik vi jo set og hilste på nogle af de mange disney figurer, hvilket især Johanne synes var sjovt.
5 kommentarer:
Hej Johanne. håber du snart kommer tilbage - jeg savner dig. Håber du oplever mange sjove ting.
Hilsen Sara Sofie
Wow, det er da noget af en camper :-)
Vi har travlt på afsnittet, så glæd dig ekstra over at være uden for lamdets grænser :-)
Hej Sara sofie, jeg savner også dig meget, håber I har det godt i førskolen. Jeg glæder mig til at lege med dig igen, hilsen Johanne. Har din mor en mailadr?????
What a magical place for kids to visit! I can only imagine how much your kiddoes are LOVING THIS! Especially your little princess!!!
Hej Line - min mailadresse hedder lenelaugesen@mail.com
Tak for mange fine billeder - dejligt at kunne følge lidt med på jeres tur.
Hilsen Lene
Send en kommentar