lørdag den 2. april 2011

Empire state og ishockey

2. dag i NY startede ud i regnvejr og Johanne surmulede hele vejen op til Empire state building over at vi ikke havde taget hendes lyserøde paraply med på turen!!!!! Som om vi ikke havde nok ragelse med!!!!! Hun klarede dog lidt op efter en tur i højderne hvor vi også prøvede deres skyride, som efter min mening var lidt for kommerciel, men meget meget amerikansk..... Regnen var heldigvis stoppet da vi nød udsigten ca 100 etager oppe, og hold da op hvor er der LANGT ned. Jeg står der og tænker på 11 september mens jeg kigger ned i dybet!!!!!! Efter Empire gik turen til nærmeste togstation og vi begav os mog Long island for at finde Nassau Colliseum som skulle huse aftenens ishockey kamp. Vi var hele 3 der aldrig havde set en ishockey kamp før, så vi havde nok lidt svært ved at finde motivationen, men det klarede Jacob også i stor stil for os!!!! Han fik hans hockey kamp, men var godtnok lidt utilfreds med ikke at have hilst på selveste Frans Nielsen nu vi var kommet helt derover for at se ham spille, og så blev han endda også skadet og var kun med i første periode så det var egentligt skidt. Han måtte trøste sig med at der var sejr til Islanders holdet og at vi rent faktisk kom uskadt frem og tilbage alle sammen. I toget dertil spurgte vi togkonduktøren om vej til hockey arenaen, han kunne så fortælle os at det bestemt ikke var et sted man bevægede sig rundt på gåben, "hvis I ved hvad jeg mener!" Og det kunne vi hurtigt regne ud, der så også ret slidt og faldefærdigt ud i kvarteret så vi nappede en taxa fra togstationen til arenaen. Under kampen sad vi til at starte med ganske fornøjeligt lige foran de mest hard core Rangers fans som råbte og skreg de værste gloser og provokerere alt og alle, og min mand lader jo ikke en chance passere for at svare lidt igen når hans stjerne spiller bliver chikaneret lidt, og det må jeg sige, jeg synes ikke det var den bedste ide han har fået nogensinde.......... De var ikke specielt venligsindede i forvejen og da Rangers så kom bagud blev de da først rigtig ubehagelige. Heldigvis for os blev de gennet 20 sæder længere væk, men det var da med både skældsord og strittende fingre at de forlod os for at genere nogle andre!!!!! Der sad jeg så i 2. og 3. periode og fundrede over om de der Rangers fans måske skulle med det samme tog ind mod New York city som vi skulle kl 22-23 stykker???? Ikke en ret god tanke må jeg indrømme. Vi blev enige om at gå lidt før kampen sluttede, både for at undgå kø, men i særdeleshed for at undgå dem, og vi fik heldigvis en taxa med det samme som satte kurs mod stationen. Børnene var mega trætte efter en lang dag og Emil var faldet i søvn og Johanne tæt ved da vi nåede Hempstead station.!!! Med udsigt til 2-3 togskift og lidt ventetid og gå rundt og lede efter det rette tog, valgte vi at forlænge taxaen hele vejen ind til Manhattan.( Det sker ret sjældent for mig når jeg har en betalt togbillet i lommen, men jeg må indrømme at jeg var presset til det yderste lige her) Vi fik 3 sovende børn båret op på hotelværelset og kunne så lade op til rejsedagen idag hvor turen gik sydpå til Florida. Med et fly hvis motor ikke virkede da vi skulle lette, så vi måtte skifte til et andet af slagsen, (og tak for det, hvem er ikke villig til at skifte et ubrugeligt fly ud med et der dur???) lykkedes det os at komme til Orlando med 4 timers forsinkelse. (Og en nintendo mindre, den lod Emil blive på det fly der var i stykker..... Det kører bare gør det!!!! Nu er vi vel indkvarteret i Orlando, shorts og nederdel har fundet vej op af kuffrten og vi skal imorgen have fundet en løsning på at flytte os herfra og til krydstogt start, det er åbenbart ikke helt simpelt ifølge receptionisten på dette hotel, hun mente eneste løsning var taxa, og det er altså en halvanden times køretur..... Jeg tror nok vi får brugt nogle taxapenge på denne tur, jeg hader bare at bruge penge på taxa, jeg tror ikke engang det er noget man kan lære!!!!!!

1 kommentar:

Anita og Flemming sagde ...

Det er bare at håbe at turen bare kan blive meget bedre. og det tror jeg på. Nu er I i varmen, og i skal ombord på det ultimative forkælelses skib. Det bliver så fedt for jer. Håber Jakob er kureret for turer til andre ishocky kampe. Herning spillede den første finalekamp igår. men jeg ved dessværre ikke hvordan den endte. Går ikke så meget op i det.

Jeg havde også brugt penge på taxa om det var mig der stod der med 3 børn og nogle gale supporter i "hælene". uhaaaa!!!!