Det er længe siden vi bestemte os for at komme hjem til skolestart, vi havde bare ikke sagt det til nogen, og derfor var der også nogle som blev lidt overrasket over pludselig at se os igen.
Det har været en rigtig beslutning for os at komme hjem så drengene kunne komme ordentligt igang med det nye skoleår, og vi nyder virkelig at være hjemme i vante omgivelser igen.
Vi har haft en fantastisk tur med mange mange oplevelser som vi den næste lange tid vil forsøge at fordøje sammen. Vi havde en god hjemtur hvis man lige ser bort fra tidsrummet hvor vi skulle flytte os selv og alt vores baggage fra Kastrup lufthavn til toget med skift på Kbh. hovedbanegård!!!! Det var rædselsfuldt. Egentligt skulle toget gå direkte fra lufthavnen til Herning, men pga en teknisk fejl, skulle vi skifte på hovedbanegården. Det var så en ting, en anden ting var at vi kun havde små 15 min til det. DET er altså ikke nemt når man kommer ind på spor 4 og skal videre fra spor 6. For dem som skulle have glemt det, så havde vi jo et pænt bjerg af baggage med os!!! Nå det lykkedes og vi kom alle helskindet til Herning. Gad vide om der egentlig er nogen der har en ide om hvor SKØNT det er at ligge i sin egen seng igen???? Som man siger: Ude er godt, men hjemme er bedst. -UDEN TVIVL
tirsdag den 19. august 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)