Doubtfull sound - wauu

Køreturen fra Invercargill til te Anau er sidste strækning inden det går løs for os i bjergene. Vi havde kørt godt 2 timer da sulten meldte sig på bagsædet og ret hurtigt derefter kom et skilt til en rasteplads i sigte, så vi var hurtige til at køre ind og holde middagspause. Det var godt nok på et blødt underlag og jeg fik da også lige pippet lidt om det nu var klogt at holde der og ligesom lade vognen synke ned mens vi spiste. "Rolig nu skat" sagde min mand, "det er ikke et problem", og så holdte vi middagspause i god ro og orden. Men men men da vi så skulle videre ville det store skrummel af en camper bare ikke nogen steder, og vores ihærdige forsøg gravede os bare dybere og dybere ned i mudderet. Det skal han have Jacob, han troede selv på at han kunne komme fri lige indtil det sidste, men overgav sig og bad mig kalde "road side assistance" Jeg hev mobilen frem, blot for at konstatere at der ikke var mobildækning. FEDT. Jeg måtte ud for at finde noget hjælp så, og heldigvis kom der ret hurtig en bilist i en mellemstor bil som kunne ligne en med 4 hjuls træk, og han kunne så trække os fri efter møje og besvær. Den stakkels mand blev mega beskidt, men da vi som tak for hjælpen ville give ham nogle penge for ulejligheden nægtede han at tage imod dem. Rigtig venlig KIWI hjælpsomhed må man sige og vi var meget taknemmelige. Til min mands store ros skal siges (Ud over at han bevarede troen til det sidste) at selv om hans blodtryk gradvist steg, så bevarede han fuldt ud roen. Hvor han før i tiden ville have sparket bilen i arrigskab nøjes han med at skælde ud over bilmærket. (Det skyldes nemlig at vi kørte i en Fiat at vi sad fast, det havde intet med chaufføren at gøre!!! hi hi)
Velankommet til Te Anau bookede vi sejlturen til Doubtfull sound vel vidende at vejrudsigten for en gangs skyld fuldstændig var på vores side. Der var lovet krystyalklar himmel, hvad mere kunne vi ønske os?? (Ja det skulle da lige være nogle varmegrader.... Nå pyt)
Doubtfull sound var gennemført fantastisk og over alt forventning. Det var simpelthen så flot og smukt at jeg slet ikke kan komme i nærheden af at beskrive det. Det var bare, ja, WAUUU.
Man kan faktisk ikke fange det ordentligt ind på et billede. (det undlod jeg dog ikke at forsøge rigeligt af alligevel) Vi var så heldige at få følgeskab af en masse delfiner mens vi sejlede, de hoppede og legede i vandet lige ved siden af båden.
Imorgen er det planen at vi skal have købt nogle vinterstøvler til børnene, vi kan simpelthen ikke klare os med almindelige sko, slet ikke nu vi kører i bjergene og kommer til at gå rundt i sne!!!!!