Endelig på ski

Vi er nået Wanaka, en meget idyllisk lille bjerglandsby med New Zealands 4. største sø. Da de stadig lovede snevejr oppe på løjperne benyttede vi lejligheden til at besøge puzzling world. Der for vi blandt andet vild i en kæmpe labyrint, men vi besøgte også deres "illusionsrooms" hvor øjnene gang på gang spillede os et puds. Meget underholdende for os alle.
Endelig blev det opklaring oppe i bjergene og vi satte kursen derop tidlig morgen for at få mest mulig udbytte af dagen. Vi havde valgt ikke at køre selv, da der skulle være snekæder på bilerne deroppe, og vi synes ikke lige vi ville udfordre os selv med den stejle køretur, så vi hoppede på en af de lokale snebusser.
Treblecone hed skisportsstedet, og jeg må sige, ret meget mere betagende udsigt tror jeg ikke man kan få ned af løjperne ret mange andre steder i verden. Det var simpelthen fænomenalt.
Vi havde bestilt en skilærer, og Rasmus fik hurtigt gang i skiene, mens Emil holdte ud en time inden han hellere ville være sammen med far og Johanne på kælken. Rasmus og jeg suste om kap ned af bakkerne, og sidst på eftermiddagen blev jeg da helt overmodig og tog den lange lift helt til toppen. Ja så er der ligesom kun en vej, og det er nedaf. Lidt for stejl var den synes jeg og mine manglende evner blev hurtigt ret synlige!!!!! Men ned kom jeg da og kun med et enkelt styrt.. ;0) Rasmus er allerede begyndt at plage om vi ikke snart skal på skiferie, han synes bare det var en super oplevelse, men han var også god til det og han er generelt meget lærenem.
Jacob fik trænet benmusklerne efter en hel dag med kælken op og ned af bakkerne. På et tidspunkt lokkede han Johanne og Emil med til at bygge en snemand og bagefter inviterede han dem på varm cacao inde i cafeen, så selv om det ikke blev til så meget ski for dem, tror jeg de hyggede sig gevaldigt alligevel.