Vi sprang over hvalsafarien fordi havet var ret så uroligt, og da vi ikke lige er den mest søstærke familie, synes vi ikke vi ville bruge en masse penge på en oplevelse vi højst sansynligt ville blive søsyge af!!!!
Istedet kørte vi nordpå og bookede vores færgeoverfart til nordøen. Det blev som ventet en smuk sejltur, selvom vi dog brugte en del tid i legerummet med børnene.
I Wellington kunne vi så vælge mellem flere forskellige strategier, planen er hele kysten rundt og så en tur op igennem midten. Vi valgte at starte med at tage op til vulkanerne og kørte så op igennem midten. Efter et par dage landende vi i Taupo, hvor vi gik igang med at udforske den forunderlige natur der er i dette område. Der er masser af termisk aktivitet, og overalt er der varme kilder, kogende mudderpøler og springende geysere. Okay ikke overalt, men der findes alligevel mange områder og der er masser at vælge imellem.
Vi var igen heldige med vejret i høj solskin startede vi dagen med at tage ud til et af New Zealands mest fotograferede vandfald, Huka Falls. Nu skal der jo efterhånden en del til at imponere os, men vi måtte nu bøje os for dette, det var virkeligt flot med lys-blåt vand der bare fossede ned af klipperne. Efter sigende skulle der skylle det der svarer til 2 olympiske svømmebassiner ud i sekundet. Pænt meget!!! Og, ja spektakulær!!!
Herefter tog vi op til "craters of the moon", som skulle minde lidt om et månelandskab. Nu ved vi jo ikke lige hvordan der ser ud, men det kunne måske godt være i den retning??? Det syder og bobler og damper op af jorden og huller overalt, og hele området var et stort crater. Anderledes for os danskere, men børnene synes det var spændende med mudderet og vandet der boblede og kogte overalt.
Vi sluttede denne dag af med at smutte ned til et lille varmt vandfald. Jeg havde tilfældigt set det da jeg var ude og løbe dagen før, og det varme vand munder ud i det der et par km senere fosser ned igennem huka Falls. Her kunne vi så ligge os i blød i det 40 grader varme vand, SKØNT.
Dagen efter besøgte vi et lava glas pusteri og så hvordan man pustede glas ud til flotte vaser. Det var vi lidt betaget af, især at man kan arbejde med et materiale der har så enorm megen varme.
Derefter kørte vi op til Orekai Koreko som også er et af vulkan områderne, og som skulle være et af de bedste. Det er jo meget det samme, men vi kunne sagtens betages igen alligevel.
Herefter stod der Rotorua på vores rejseplan, og vi benyttede os af vejrudsigten og bookede et besøg med dans og spisning hos en af de lokale maoristammer. Det blev en super oplevelse. Her fik vi et supergodt indblik i Maori kulturen. De dansede deres krigsdanse for os og bagefter spiste vi den mad de havde tilberedt i deres jordovn. Drengene var MEGET optaget.
Idag har det småregnet det meste af tiden, men da vi endelig tog os sammen kørte vi ud til Wai-Ora mud and spa. Det er som navnet antyder et mudderbad efterfulgt af et spabad. Drengene syntes det var lidt sjovt at gøre som Schrek, nemlig at tage bad i mudder!!! Vi andre var nok mest optaget af den gode virkning på hud og rynker!!!! En sjov oplevelse var det under alle omstændigheder, og selvom det hele foregik udendørs, var vandet heldigvis så varmt at årstiden ikke spillede et problem!!!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar